Noget at ruge over

IMG_0163aI går var der en del besøgende på Bornholms Tekniske Samling (BTS), så der var gang i kaffemaskinen, da vi har gratis kaffe til vore gæster – og det bliver benyttet fuld ud af museets mange gæster.

Pensionistforening
Ud over to turistbusser fyldt med turister, var der også en pensionistforening, der hvert år tager på tur sammen rundt i landet. De var alle kørende i private biler, og medlemmerne kom fra hele landet – også Bornholm!

I år var turen så rettet til Bornholm, og det var lidt sjovt, at gætte sig til, hvor de mange gæster hørte til i landet.

Mange dialekter
Det var en del sjællændere, københavnere, fynboer osv. Men én dame skilte sig ud, og da vi har familie i det sønderjyske, genkendte jeg straks dialekten – troede jeg!

Da jeg gav udtryk for min opfattelse, fik jeg straks svar på tiltale. Den ældre dame var bestemt ikke sønderjyde, idet hun kom fra Als!!!!

Umiddelbart skulle man ikke tro, at det var den store fejltagelse for mig, men jeg fik da en del at ruge over (derfor billedet af rugemaskinen), for jeg er jo heller ikke københavner, da jeg er jo født i Brønshøj – og det er i hvert fald ikke København! Dog har jeg opfattelsen af, at for en bornholmer er alt, hvad der kommer fra den anden side af vandet, at betegne som københavnere. Som sagt, der er en del at ruge over 😉

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *