Karetkørsel ved Allinge

IMG_0156aForleden, da jeg var på træningstur, lige udenfor Allinge på Borrelyngvej, så jeg en sort karet med to flotte sorte heste komme imod mig.

Det er ikke ligefrem hver dag jeg kommer ud for sådan et syn, så jeg kom hurtig af cyklen og greb efter mit lille Canon IXUS kamera, for den skulle da i kassen.

Vejret var lidt kold den dag, hvilket kan ses på de to på “føresædet”, hvor den ene kusk sidder og skrutter sig i det kolde vejr. Jeg havde ikke selv nogen problemer med at holde varmen den dag, men jeg sad jo også på en cykel på vej mod Rønne.

Krone på karetdøren
Billederne kom i kassen, så mine trofaste læsere skal selvfølgelig ikke snydes for dette syn. Der er forøvrigt en “Krone” på karetens dør, hvis nogen har et bedre kendskab til kareten, hører jeg meget gerne fra dem.
IMG_0155a

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *