Visumfrihed til EU?

EU varsler om visumfrihed til borgere fra Ukraine og Tyrkiet. For Tyrkiets vedkommende er der nærmest tale om afpresning overfor EU, da den eksisterende aftale mellem EU mht. flygtninge problemet, har fået endnu en ekstra drejning – for ellers vil den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, ikke opfylde aftalens ordlyd med EU, men derimod lade alle flygtninge drage videre til Europa.

Dette viser hvilken person vi har med at gøre, og det er bestemt ikke noget, der giver gødning til et frugtbart samarbejde mellem Tyrkiet og EU – eller for den sags skyld, noget håb for Tyrkiets optagelse i EU i fremtiden!

EU i opløsning?
Det kan måske også være lige meget, for med det der sker for tiden i EU, mht. flygtninge problematikken, og de mere eller mindre lukkede grænser, der hastigt breder sig i Europa, samt, Storbritannien mulige afgang i det europæiske fællesskab – er det måske kun et spørgsmål om tid, før EU lukker og slukker?

Så en visumfrihed til Tyrkiet, vil kun sætte mere gang i “EU-opløsningsprocessen”, og ikke den “EU-lim”, som der vil være mere brug for, hvis medlemslandene vil bevare et EU. Mht. visumfriheden til Ukraine, er det kun en rød klud i ansigtet på Rusland, som bare vil sætte ekstra skub i en kold krig mod øst. Og er det det vi ønsker?

Vor tidligere statsminister Poul Schlüter’s berømte ord, “Unionen er stendød” fra 1986, kan måske snart vise sig at blive ret aktuelt. Måske indenfor de næste 10 år – eller før?!?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *