Hammershus sidst i marts

IMG_7041aHvis nogen påstår, at jeg er set på raceren i går sidst på dagen, så er det helt rigtigt, for jeg tog bl.a. en tur omkring Hammershus for at besigtige byggeriet til det nye besøgscenter ved den gamle ruin.

Nu tog jeg altså på en lidt længere tur end lige til Hammershus, for ellers ville det være lidt spild af tid, hvis det kun var det, jeg var ude efter! For jeg kunne jo lige så godt tage mit lille kamera med, når jeg alligevel tog turen omkring den gamle borg på toppen af Bornholm.

IMG_7037aGang i gravemaskinerne
Jeg skal ellers love for, at der er gang i gravemaskinerne foran Hammershus, og da jeg kom til området for det sidste depot under “Bornholm Rundt”, var der nu ryddet et større område, som mindede om noget, der skal anvendes til en ny P-plads (billedet ovenover).

På pladsen, hvor der hvert år er musikfestival, er der større bunker af jord, og længere nede mod parkeringspladsen, rejser der sig et mindre bjerg af større sten. Hvis ikke alt dette skal anvendes til det nye besøgscenter, bliver der en del at køre væk!

Modlys
På grund af det sene tidspunkt på dagen, havde jeg et skarpt modlys til mine billeder. Dette er lidt af en udfordring, men kan også gøre, at billederne bliver lidt unikke på grund af lyset. Prøv for eksempel at se på billedet nedenunder – som ER i farver.
IMG_7034a

Kort efter disse billeder kom i kassen, cyklede jeg videre gennem Slotslyngen og ud på Borrelyngvej med kurs mod Hasle. Selv om vejret var flot, så var det sidst på dagen, hvor temperaturen har det med at falde nogle grader, så derfor blev tempoet sat lidt op, så jeg kunne holde varmen hele vejen til Tejn 😉

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *