Større chance for at kende en flygtning, end en landmand

Jeg har modtaget denne artikel fra min forbindelse i Odder, og artiklen er bestemt ikke dårlig – og navnlig set ud fra emnets aktuelle debat i Danmark. Og hvad har jeg, en gammel typograf, så forstand på landmænd? Joh, jeg har faktisk haft min gang på mange gårde i det østjyske, så jeg kan godt genkende en hel del af de problemstillinger, den gode landmand disker op med her!
Erik Krog

 

Større chance for at kende en flygtning, end en landmand
Den store såkaldte gyllekrise kører for fuld udblæsning. Alle leder efter synderen, men i virkeligheden er det os alle sammen. En del skyder sten efter ministeren, fordi hun har lyttet til dem hun lovgiver om. Det kræver vi normalt, men her er det åbenbart utilstedelig. Havde der været samme ramaskrig, hvis ministeren havde lyttet mest til miljøorganisationerne? Næppe!

Er venligboerne ekstremister?
Ida Auken har nedarvede gener til at være en (dygtig!) miljøforkæmper – og kalder straks organisationen “Bæredygtigt landbrug” for ekstreme. Det er voldsomme ord. Der er INGEN forskel på Bæredygtigt landbrug og f.eks. Venligboerne, som vel så også må betegnes ekstreme? Det er folk, der synes staten gør dem uret og tager sådan i egen hånd, skaber et fællesskab om at gøre opmærksom på de hjertesager, man har.

Den slags foreninger har vi tusinder af i landet, og gudskelov for det. Det ekstremistiske hos bæredygtigt landbrug er, at de siger tingene som de mener det er. Det var en gruppe landmænd, der ikke fandt at Landbrug og Fødevarer stod for de ting, som landbruget havde brug for – hvilket rigtigt mange landmænd har følt i årevis.

De skabte så et alternativ, der formåede at sætte en masse sager på dagsordenen. Om man vil lytte til dem er optil een selv, men at kalde dem ekstreme og afskrive dem, er arrogant. I fald det er holdningen, må det gælde samtlige foreninger og organisationer med ord på hjerte. Hvorfor så sende ting i høring, når alle med en holdning er ekstremister hvis de svarer?

Nemt at slå en landmand
Landmænd er nederst i hierarkiet. Det er folk, vi gennem årtier har vænnet os til at kunne pisse på, uden at behøve sætte os ind i erhvervets udfordringer. Det er nemt at slå på landmænd, da de ofte bor langt væk og er ganske få. Og de slår sjældent igen, hvis man da ser bort fra Bæredygtigt Landbrug, der rent faktisk har ønsket at få afprøvet rimeligheden i lovforslag retsligt.

Vi hader landbruget, selvom vi gerne går i Føtex og køber deres flæskesteg for 19,95. Vi råber op om naturen, uden at kende til hverken grænseværdier eller forskningsresultater. Og når landbruget laver noget godt, tror vi ikke på det. Det kan jo ikke passe, der MÅ ligge noget bag! Hvis de endda har formuleret nogle ting, som landets dygtigste embedsfolk har fundet brugbart, er det ren mafia og ord som ekstremisme bliver bragt i spil. Jeg må medgive, at normalt skriver man den slags om i ministerierne. Ikke fordi holdningerne forandres, men for at skjule man har lyttet. Rent spin.

Vi kender dem kun fra Anders og Julius!
Fordi vi ikke kender en landmand mere. Der er så få landmænd tilbage, at vi ikke har en sådan i vores nærhed. For bare 40 år siden havde vi en landmand i nærmeste vennekreds eller maksimalt eet skridt længere ude – i dag aner vi ikke hvor og hvad de er, udover at være ondskabsfulde destruktive ekstremister.

De fleste danskere har udelukkende mødt landmænd i reality-programmer om at være single og skulle score en tøs – eller eventyrlige udsendelser om Anders og Julius. Når man fjerner sig fra et folkefærd, ryger fornuften – og man holder sammen med sit eget folk. Der er større chance for at have en flygtning i vennekredsen, end en landmand.

Danmark er en abeflok, der lever i en glaskuppel. Kommer der nogen indenfor, som vi ikke kender til, er det ondskab og vi graver os ned i skyttegrave og forsvarer, den kultur og det land, vi elsker så højt. I dag er der flere flygtninge på et enkelt center end der er landmænd i hele Danmark. Og da vi ikke kender nogen af dem, er vi ikke opdateret på deres faglighed. Vi tror stadig der er lidt Anders & Julius over sagen derude på landet. Idyl og fred.

Fjern den skide rapsmark fra mælken
Idyllisk. Sådan har Landbrug og Fødevarer gennem mange år markedsført landbrugets produkter. Der er ikke en mælkekarton uden gule rapsmarker, en smilende ko og en nyvasket traktor. Vi køber flæskestege med ikoner af grise med krølle på halen – og får i det hele taget præsenteret et landbrug, der er godheden selv.

Koens patter går næsten helt ned i morgenmaden og alt leveres friskt og skønt fra køer, der siger muuuh og lægger sig blidt i halmen. Er der noget at sige til, at vi stejler, når vi opdager, at køerne står på række? At grisene ikke bor på scandic-hotel og at en traktor er smurt ind i pis som spredes ud over marken, for at få kornet til at give mere? Vi bliver jo rystede over den løgn, som reklamerne har givet os.

Vi er øverst i fødekæden!
Jeg har gennem 20 år holdt foredrag for landbruget og tigget om, at de dropper de mange smukke billeder af rapsmarken og viser, hvad landbruget er. Det er fabrikker, der producerer den mad, som vi giver 19,95 for i Føtex. Der lever dyr, som er skabt til at blive slået ihjel, for vores skyld. Og det er der INTET galt i. Landbruget fodrer 6 millioner danskere på daglig basis, og det gør selvfølgelig, at der er tale om regulær masseproduktion – og det sker endda så nænsomt som muligt, med daglige forsøg på at gøre det endnu bedre.

Mennesket er øverst i fødekæden, vi slår ihjel for at få kød og vi vil ikke betale ret meget for det, for det er vores ret at kunne lave frikadeller til 12 mand for en 20er. Men vi vil samtidig have, at det hele ligner Anders og Julius. Det hænger ikke sammen. Vi køber økologisk, fordi vi tænker grønt – men aner ikke, at en økogris har fået fremavlet ekstra patter for at kunne tage større kuld. Erhvervet er optimeret for at leve op til vores efterspørgsel, og vores krav om, at alt over gratis er for dyrt.

Landmænd lugter ikke engang mere!
Jeg kender mange landmænd. Og ved mine foredrag har jeg mødt tusindvis af dem. De er faktisk meget rare, når man møder dem tæt på og de lugter ikke engang af kolort, selv der har det udviklet sig. Jeg har været til møder i både Landbrug og Fødevarer og hos “ekstremisterne” i Bæredygtigt Landbrug. Alle steder møder jeg folk, der elsker dyr og elsker naturen. Ja faktisk folk, der elsker den mere end de fleste andre, fordi de skal leve af den mange år endnu. Jeg møder et erhverv, der dagligt deltager i forskning og forsøg, der skal forbedre det miljømæssige aftryk.

Jeg ser landmænd komme med gode ideer og tanker, som deles med forskere på højt plan – på trods af, at disse folk har alle på nakken. Befolkningen hader dem, naturforkæmpere hader dem, ministre har altid hadet dem – indtil nu. En enkelt minister har denne gang sat sig på to stole, nemlig både miljøet og erhvervets plads – og forsøgt at finde en vej. Om hun undervejs er blevet vildledt af embedsfolk eller har taget fejl ved jeg ikke, men at forskere er enige om, at den nye plan på sigt vil forbedre miljøet i forhold til nu, er ingen i tvivl om. Og det endda ved at sætte tingene mere fri. Det nye ved ministeren er, at hun for første gang i mange år OGSÅ har valgt at lytte til landbruget. Og så springer lortet i luften.

Lytter du ikke, er du ikke politiker!
Jeg vil skide på om noget er tænkt af interessegrupper. Vi har altid haft tradition for at sende ting i høring og lytte til alt, der kommer retur. Nogle gange lyttes der mest til den ene part, andre gange den anden. Det er der ved gud intet forkert i. Ja faktisk vil jeg sige højt og klart og tydeligt: Er du minister, uden at lytte til dem der har fingeren nede i jorden, skal du gå af omgående og finde et andet job.

For at gøre sagen værre, har selvsamme minister forleden fået på tæven for, at have forhalet honning-gate og dermed haft en finger med i spillet, som gør at vi i en måned ekstra ikke har haft den vilde bikontakt. Hvad var ministerens brøde? Hun havde spurgt ind til sagen… Indsamle viden må man ikke, da det forhaler processen… Jeg vil da tilføje, gudskelov!

Op af skyttegraven
Der er masser som kan forbedres i landbruget – og de arbejder på det dagligt, ligesom der er masser der kan ændres på danske veje, i danske haver, på danske skoler og ved danske grænser. Men INTET andet sted bliver alt tegnet så sort og hvidt, som i landbrugs-spørgsmål. Hvis man roser dansk landbrug, er man straks “i lommen på dem” eller på anden måde ekstrem eller rabiat.

Jeg har to gange set landbrug i østlandene, som også producerer til Danmark. Det der foregår er uden sammenligning det værste, man kan byde både natur og dyr. Er det den produktion vi vil? Eller skulle vi sammen forsøge at løse problemerne, uden at grave skyttegrave? Lytte til hinanden og erkende, at hvis vi KUN lytter til naturforkæmpernes religion, vil vi blive et land uden produktion og langsomt bryde sammen – og hvis vi KUN lytter til landbruget, vil vi ikke have rent drikkevand. Det er i kombinationen svaret ligger!

Det har landbruget faktisk erkendt for år tilbage, hvor de slog bak på deres stejle holdninger og begyndte at åbne for en ny tankegang: De begyndte at mødes med deres modpart, fandt løsninger og forskede i bedre klima og dyrevelfærd. De gamle skyttegrave blev fyldt med jord og man mødtes på lige fod… Det fik de fandme ikke meget ud af.

Fornuften siger, at landbruget ikke har interesse i syge dyr med bylder.
Fornuften siger, at landbruget ikke kan bruge sur og forurenet jord.
Fornuften siger, at landbruget ikke har lyst til at ødelægge alt det, de lever af.
… men danskerne påstår, at det er præcist hvad de gør.

Det er langt ude. Men jeg er også bare en sølle ekstremist.

Jeppe Søe

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Større chance for at kende en flygtning, end en landmand

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Jeg er nu ikke helt enig i fremstillingen,for det er de “dårlige landmænd”med deres overforbrug af medicin,ikke overholdelse af loven(randzonerne” og overforbrug af pesticider,jeg er imod! Anders og Julius billedet er heller ikke for godt til sammenligning! Oplysningen om MRSA bakteriene som bliver fortiet og endelig så er landbruget dårlige skattebetalere,de vil så”nødig”betale skat så de har overbelånt sig i en grad så de nu er”fanget”i gældsfællen-og nu kommer samfundet ikke og redder dem!
    Men jeg har ikke forstand på landbruget-men har en mening om det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *