Satiretegninger

YstadCykelSatiretegninger er og bliver satire på godt og ondt. Det er en af de ting, vi har sammen med vor ytringsfrihed.

På billedet til venstre illustrerer jeg vist meget godt, hvad bl.a. selvironi kan være (min egen form for en satire over et gammelt ringvrag af en cykelrytter).

Satiretegninger
Da Mohamedtegningerne var sluppet ud i dagspressen, var der slet ingen grænser for – i ytringfrihedens navn – at det måtte de ramte da bare tåle! Det var de færreste, i den vestlige verden, der ikke var enig i dette.

Satiretegninger og ytringsfrihed har gået hånd i hånd i generationer i vor del af Verden, – og det skulle det gerne blive ved med!

“Smykkeloven”
Så er det, at vi i Danmark – og specielt regeringen – samt de folketingsmedlemmer, der bakkede op om “smykkeloven” i Folketinget – bliver hængt ud som nazister i den udenlandske presse.

Nu kunne jeg godt tænke mig, at denne meget kritiske presse havde sat sig lidt mere ind i de faktiske forhold. For, at sammenligne “smykkeloven”, med det nazisterne foretog sig i 40’erne, er helt ude af proportioner!

Når det så er sagt, så må de involverede tåle disse tegninger – i ytringsfrihedens navn – for når Folketingets Formand, Pia Kjærsgaard stiller sig op, og forlanger en undskyldning for satiretegningerne, så har hun ikke forstået noget som helst.

Det siger mere om Pia Kjærsgaard end godt er!

Foto: Randi Krog Belseth
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Satiretegninger

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    JA!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *