On the road

Jeg var lige en tur på MTB’en i går. Indrømmet, der er plads til forbedringer – meget plads. Så er det sagt!

Vejret var godt med en temperatur på omkring de 6 grader, og søreme om ikke solen var fremme – en rigtig flot dag, lige bortset fra, at det blæste en halv pelikan! Blæst eller ej, ud skulle jeg, og ud på landevejen kom jeg.

IMG_6790aSelvfølgelig havde jeg taget mit kamera med, for jeg kunne jo ikke vide, hvad jeg mødte undervejs, og hvis jeg støder på et godt motiv – og ikke har mit kamera på mig – vil jeg ærgre mig ad helvede til. Nu var det ikke de mest udsøgte motiver jeg “blæste” forbi, men jeg fik da alligevel taget et par billeder. Det første motiv der dukkede op, var Bornholms Kunstmuseum.

IMG_6792aDet er helt sikkert en fejl i min opdragelse, men det er et af de få museer jeg ikke har været inde på, men det kommer sikkert i løbet af året.

Heste på græs i januar
Selv om vi har haft en del frost på det sidste, så har vi alligevel haft så mild en vinter, at græsset har kunnet gro en del, hvilket jeg tydeligt kan se på vor egen græsplæne.

Dette kan jeg også se på de enge, hvor der er heste der græsser, for det har de absolut ingen besvær med, selv om vi kun skriver januar i kalenderen.

Jeg cykler af og til på denne strækning, så måske har hestene vænnet sig til mig – og mit kamera?

IMG_6796aRutsker Kirke
Da jeg kommer op til Skrubbekrak (joh, der er skam noget, der hedder sådan på Bornholm), drejede jeg hovedet lidt til venstre – og der, i horisonten, stod Rutsker Kirke lige midt i højdedraget.

Kirken et højt placeret, og står utroligt smukt i det bornholmske landskab. Af og til går min cykeltur forbi kirken, og jeg beundrer altid kirken og dens placering, hver gang jeg ser den. Egentlig er vi ret priviligeret her på Bornholm, for det vrimler med det ene smukke sted efter det andet, og det næste er ingen undtagelse.

Olsker Rundkirke
IMG_6799aKirken har jeg omtalt før, men billedet siger også en del om vejret i går. Sol over Bornholm – eller for at være helt ærlig, så var der delvis sol, hvor billedet her viser en klar blå himmel. Det var vejret lige på det tidspunkt!

Kirken er bygget helt tilbage i ca. 1150, og går for at være den mest elegante af de fire rundkirker på Bornholm, hvor Østerlars Rundkirke er den mest kendte af dem alle.

Fladt tag
Rundkirken i Olsker er bygget omkring år 1150.
Det er vel de færreste udenfor øen der ved, at Olsker Kirke oprindeligt er bygget med fladt tag.

På lørdag står den så på selvtræning i KIF-Fitness i Klemensker, hvor det er styrketræning og spinning, der står på programmet. Det ser jeg frem til.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *