Et farefuldt arbejde

Mange drømmer om at blive journalist, så de kan føre sig frem foran TV-skærmene. Men et job som journalist er et meget farefuldt arbejde!

Naturligvis tænker jeg ikke på de journalister, som har et fast arbejde på de hjemlige redaktioner, for så skulle vi nok have fat i arbejdstilsynet – og især når dødstallet på verdensplan er helt oppe på 110 journalister i år 2015!

Det er organisationen Journalister uden Grænser, der kommer med denne grufulde oplysning – om journalister, der er blevet dræbt i forbindelse med deres arbejde eller af uransagelige årsager i 2015. En meget uhyggelig oplysning i dette fag! Og når så jeg læser videre i rapporten, ser jeg, at 43 af årets journalistdrab er sket af uvisse årsager?!?

Vi må ikke glemme, at mange af disse dødsfald er sket i udførelsen i et arbejde, der udføres for, at vi, i den frie verden, kan modtage informationer om, hvad der reelt sker i den del af vor verden, som vi ikke har fri adgang til. En verden, der styres med hård hånd af diktatorer eller religiøs fanatisme.

Respekt
Dette arbejde kan sammenlignes med, på lige fod med vore udsendte soldaters modige indsats i verdens brændpunkter, og fortjener derfor den dybeste respekt. Noget, som vi nok ikke værdsætter tilstrækkeligt i dagligdagen!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *