Vi ældre betaler gildet

Det er efterhånden en værre gang øregas vore politikere kan
fyre af – her er det bl.a. under Folkemødet på Bornholm

Før valget, blev vi ældre lovet flere penge på plejekontoen (en milliard mere til de ældre!).

Nu er jeg så i den heldige situation, at jeg ikke er med til, at tynge min kommune på det punkt, da jeg endnu ikke behøver nogen offentlig hjælp til at klare dagen.

Men – det er der mange andre ældre, der er afhængig af.

Jeg har også læst mig til, at de mange flygtninge belaster kommunernes økonomi betragteligt, så måske er det derfor, at vi nu kan læse, at der bliver skåret kraftigt ned på ældreplejen – i stedet for det modsatte.

Det er lidt af en falliterklæring, at Danmark ikke engang kan klare plejen af landets ældre borgere!

I Ekstra Bladet kan jeg så læse, at det nu bliver mindre sjovt (underlig formulering), at være ældre i 2016. En undersøgelse har vist, at der er nedskæringer og serviceforringelse på ældreområdet for, at få budgetterne til at hænge sammen – i en lang række af landets kommuner.

Tja, vi ældre kan jo ikke strejke, men jeg kan da forstå, at det er os ældre, der betaler “gildet”, når budgetterne skal afstemmes. Det hænger bestemt ikke sammen med, hvad der blev sagt/lovet fra før valget.

Det bliver efterhånden noget svært, at sætte sit kryds ved et folketingsvalg – med de levebrødspolitikere, som vore valglister er fyldt op med!

Foto: Erik Krog 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *