En opgave i Elverum

Mens jeg ventede på mit fly til Oslo, var der rigeligt at se på af andre fly

I torsdags rejste jeg til Elverum i Norge, for lige at give en hånd til datter og svigersøn, vedrørende noget færdiggørelse på deres tag og en del andet, inden vinteren sætter ind på disse kanter.

Selv om vi stadig har vejr til visse udendørsaktiviteter, så varer det ikke længe, før Elverum kan imødese den første sne.

Lundgaard mat og skenkested

Og så skal jeg lige hilse og sige, at vi før har oplevet at have minus 18 graders frost midt i oktober her i Elverum. Så vi har bestemt ikke noget at beklage os over på Bornholm!

Et godt spisested i Elverum

I går var min datter, Randi, og jeg lige en smut inde i Elverum, idet der var nogle praktiske ting, der lige skulle ordnes.

Efterhånden kender jeg min datter så godt, at når vi lige skal en tur i byen, så er det en rigtig god ide, at jeg medbringer min insulin – for vi skal garanteret lige have en bid brød et sted.

Det var også tilfældet denne gang, men det var meget lidt insulin jeg fik brug for, idet spisestedet “Lundgaard mat og skenkested” serverede dagens ret, som bestemt kunne anbefales til en diabetiker.

Foto: Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *