At være eller ikke at være – bornholmer

Bloggeren Erik Krog – her i Norge

Jeg véd det godt, jeg er ikke bornholmer – jeg bor her bare! For, at være bornholmer, skal man nok have fire til fem generationer bag sig, for at blive anerkendt som bornholmer på Bornholm. Men mindre kan også gøre det – mener jeg!

Vi har lige været en tur i Elverum i Norge og besøge familien, hvor de to af vore tre børnebørn er født i Rønne på Bornholm, så vort tilhørsforhold er ikke bare en pensionisttilværelse her i Tejn – og så har jeg forøvrigt også en nevø boende i Rønne, så relationerne er bestemt til stede.

Da vi flyttede til Bornholm, faldt min kone, Birthe, omgående til i Tejn, hun følte at være hjemme i det gamle fiskerleje – det var bestemt noget andet med mig. Jeg er jo opvokset i Storkøbenhavn, men har mere hjemme i det jyske – så jeg savnede Jylland meget.

Nu her, 12 år efter vi flyttede ind i Tejn, og lige er kommet hjem efter 2 uger i Norge – med 2 gange 800 km på motorvejene, er det bare roen, der fylder os, når vi triller i land i Rønne. Når vi så lukker os ind i hjemmet i Tejn, føler vi os begge hjemme.

Bornholmer eller ej, jeg føler mig hjemme på Bornholm, så må læseren selv beslutte, om jeg nu er bornholmer?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *