Henrik Kokborg og flygtninge

Henrik Kokborg er tilbage i flygtningelejrene

Jeg skriver ikke det jeg skriver – men som det bliver læst! Det er i hvert fald den oplevelse, jeg har til tider, – om det stof jeg leverer her på bloggen.

Nej, jeg er ikke imod flygtninge eller indvandrere, men jeg er imod de kræfter, der vil vort samfund og demokrati til livs på ulovlig vis. Mennesker, som vi har givet husly her i landet, der opfordrer til drab og terror, har, efter min mening, intet at gøre i Danmark!

Det er bestemt ikke ufarligt det Henrik begiver sig ud i, for her står han på et
sted, hvor der har været voldsomme kampe mod IS (bemærk det sorte IS-flag)

Her på bloggen, har jeg i flere omgange skrevet om min gamle hjemmeværnskammerat fra Odder, Henrik Kokborg, som gør et stort arbejde for de syriske flygtninge i de store flygtningelejre udenfor Syrien. Og endnu engang er Henrik draget til disse lejre med tøj og penge, så han kan hjælpe nogle af de mest ramte familier.

Endnu engang spurgte jeg Henrik om lov til at skrive om hans indsats for flygtningene i Nordirak, hvilket på ingen måde var et problem, samt måtte jeg også anvende billedematerialet.

Et billede med Henrik i centrum – der behøver vist ikke flere ord her

Rapport fra Nordirak

Jeg har valgt at anvende Henrik Kokborgs egne ord – helt fra den 18. juni, dog i begrænset udgaver fra hans daglige rapporter.

Den 18. juni – Så er vi ankommet til Arbil i Kurdistan, Nordirak. Dagen har vi brugt til at holde møder med forskellige nøglepersoner, som vil bane vejen for vor videre færd.

Fra venstre er det Henrik Kokborg med sin trofaste ven, Goran Ahmadi,  herefter
Guvernør for Arbil, Nwzad Hadi, som fuldt og helt støtter hjælpeprojektet.

Ved sådanne møder, skal vi altid have taget et gruppebillede, og derfor tænkte jeg, at dem får I lige se (jeg har valgt ét af billederne til bloggen).

I morgen tager vi til Dohuk provinsen, hvor der er over 800.000 flygtninge, som lever i lejre.

Den 19. juni – Vi kom for sent fra Arbil her til morgen, og derfor nåede vi kun at besøge to flygtninge beboelser. Den første vi besøgte, var i en ufærdig bygning, hvor 28 familier havde slået sig ned!

Livet i en flygtningelejr er alt andet end let, og set ikke lettere
med de traumer, de har med i bagagen.

Temperaturen har ligget på 42 grader, og der var virkeligt varmt i bygningen. Der mødte en dunst af gammelt sved, da vi trådte ind.

Disse flygtninge kom fra Sihngal, hvor krigen mod IS lige nu raser. Deres landsby er jævnet med jorden, og de har mistet alt, hvad de ejede.
De har boet her i 10 måneder, og skal snart flytte ud, da byggeriet skal igang igen – men de ved ikke hvorhen!

Bystyret i Dohuk aner ikke, hvad de skal stille op med alle de flygtninge i området, da alle etablerede lejre er fyldt op.

Det er virkelig trist, at være vidende til alle de tragiske skæbner, der sådan et sted. Jeg har haft en klump i halsen hele dagen. Vi har delt en del penge ud i dag, og har i alt hjulpet 33 familier, takket været alle jeres bidrag, som gør en uendelig stor forskel for disse familier.

Der er utallige skæbner i de store lejre

Den 20 juni – I dag har vi været i en kæmpe flygtningelejr i Zakho, som rummer 25.000 mennesker. Lejren mangler alt, men nogen af de største problemer er mangel på drikkevand. Desuden er her mange syge og handicappede, som ikke kan få behandling, da der ikke er penge til selv det mest nødvendige.

Det eneste der er tilbage er familiesammenholdet
Hver telt i lejren er på 20 kvm

Hver telt i lejren er på 20 kvm, og skal rumme 8 personer – der er ét toilet til 20 familier og to kogeblus.

Ledelsen i lejren gør et fantastisk stykke arbejde, men de har ikke fået løn i over 6 måneder, da den kurdiske regering er meget presset pga. krigen med Islamisk Stat.

Men adspurgt om den manglende løn, svarede de alle, at det var mere vigtigt, at Phesmergaerne (de kurdiske soldater) har, så de kan kæmpe for at beskytte Kurdistan!

Vi har i dag hjulpet 7 familier, som alle havde syge familiemedlemmer, og derfor havde et stort behov for penge til medicin.

Den lille Zead med sin mor

Den 21. juni – Nu skal I høre en lille solstrålehistorie hernede fra. Den lille dreng, som sidder på armen af sin mor, hedder Zead.

Han har et kæmpe rygmarvsbrok på størrelse med en håndbold. Desuden er han lam i benene. Han vil uden tvivl dø, hvis han ikke bliver opereret. Man havde fra lejrens side prøvet at få ham opereret – men uden held.

Men i dag var vi til møde med ministersekretæren for sundhedsministeren. Han var meget interesseret i vores arbejde hernede, og vi fortalte ham om Zead – og at han snart ville dø, hvis han ikke fik hjælp. Han lovede at hjælpe Zead og hans familie med en operation. Der er allerede nu kontakt med Zead’s familie angående operationen, hørte vi her sidst på dagen, da vi fik en opringning fra lejren.

Henriks rapport fortsættes i et andet indlæg

Foto: Henrik Kokborg og Goran Ahmadi  (og så er det forøvrigt i dag, at Henrik Kokborg fylder 51 år, så stort tillykke)

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *