Bankunion eller ej?

Regeringen vil have, at Danmark går ind i den meget omtalte Bankunion i EU. Lige pt kan jeg ikke rigtig se, at det skulle være en fordel at gøre det, selv om vor socialdemokratiske ledet regering fastslår, at det ikke skal være skatteborgerne, der skal betale, hvis/når en bank krakker – her skal bankerne selv klare skærene via denne Bankunion! Det lyder da helt flot!

Et helt liv har lært mig, at bankerne altid sender regningen videre til sine kunder, så uanset om det er skatteborgerne eller kunderne, der skal betale, så er det stadig de samme mennesker vi taler om, der får tilsendt regningen. Altså ingen forskel!

Der er også en “Dark Horse” i form af Grækenland, der kan gå konkurs, hvert øjeblik det skal være – så hvad vil det betyde for Danmark i det tilfælde? Vor økonomiminister, Henrik Sass Larsen (S), fortæller på TV 2 NEWS, at Danmark ikke afgiver nogen form for suverænitet, så derfor skal forslaget om en Bankunion ikke til afstemning, og så kan vi altid melde os ud igen – derfor, slet ingen problemer!

Folkeafstemning

Ligesom med et hus, der ikke kan forsikres imod brand – når der er ild i huset, så er det vel heller ikke muligt, at forlade en Bankunion, når først krakket er sket. Derfor Hr. Minister – bordet fanger!

En indmeldelse af Danmark i en EU Bankunion er blot et delmål for, at Danmark kan få indført Euroen. Derfor bør dette forslag afgøres ved en folkeafstemning!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *