Den lille butik i Wayatinah

Det var disse hytter vi boede i i arbejdslejren i Wayatinah. Billedet er fra 2007, da
jeg besøgte et museum på Tasmanien. Vor tid fra 1967 var kommet på museum!

Af og til dukker der nogle erindringer op i baghovedet på mig – om en tid der var engang. Jeg, og min gamle følgesvend, Erik Rudolf, arbejdede i 1967 på et kraftværk, Cluny Power Station, i bjergene på Midttasmanien i Australien.

Wayatinah

Vi boede i en arbejdslejr, der lå i en meget lille “by”, Wayatinah. “Byen” var opført til formålet for de arbejdere, der var ansat af firmaet HEC, til opbygning af en række kraftværker langs floden Derwent River på Tasmanien.

Her lå vor arbejdslejr, i dag er der golfbane

Langs vejen ved Wayatinah, lå vor arbejdslejr med de små hytter, der var beregnet til de ansatte, som var enlige. På den anden side af vejen var der bygget små familiehuse i træ.

Disse huse var beregnet til ægtepar med børn – men ellers var der intet andet i “byen”. Ja – det vil lige sige, at i vor lejr havde vi en lille Pub, hvor vi kunne drikke os i hegnet i weekenderne, hvis dagene var for kedelige – og så var der også den lille butik på den anden side af vejen – ind mod familietræhusene.

Den lille butik

I den lille butik var der to damer – eller rettere, en middelalderende dame med sin datter. Det varede ikke længe før vi var faste kunder i butikken, for dels havde vi vor småindkøb der, og dels var der også et lille spisested i butikken, så når vi havde fået nok af lejrens “mad”, tog vi lige en tur over vejen for at få en gang T-bone steak, med brasede kartofler og salat.

Indretningen i vore hytter. Ikke underligt, at vi søgte over til den lille butik på
den anden side af gaden.

En dag havde Erik Rudolf lyst til en dessert efter maden, så han bad om en milkshake ved datteren, idet moderen var forsvundet om bag forhænget til bagbutikken.

Den unge pige spurgte Erik om hvilken smag han ønskede, hvortil han svarede med et spørgsmål, “hvad har du at tilbyde?” Den unge frøken satte hele sit store tandpastasmil op som svar og tilføjede, “Vi har dem alle!”

Erik tænkte så det knagede, mens hagen blev gnedet eftertrykkeligt, “Så vil jeg gerne have en med løgsmag!” Pigen på den anden side af disken anede ikke hvad hun skulle svare.

Så var det forhænget til bagbutikken blev trukket fra, og moderen kom til syne i åbningen, “Nu skal I to ikke komme for godt igang”, sagde hun med et skævt smil, hvortil Erik skreg af grin.

Foto: Erik Rudolf og Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *