Grundlovstridigt?

I Danmarks Riges Grundlov § 78, stk. 2 står der: Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom. 

I gårdagens udgave i dagspressen kunne vi læse, at kun ét døgn før weekendens tragiske attentat i København, opfordrede en imam på Nørrebro til krig mod jøder. Opfordringen fandt sted for fulde huse i moskeen på Heimdalsgade i København – en moske, der er hjemsted for de mange muslimer fra Mjølnerparken. Moskeen var også den, som Omar El Hussein havde tilknytning til.

Nu ved jeg også godt, at det ikke er alle muslimer, der kommer i omtalte moske, som deler imamens opfordring, men udtalelsen er stærkt bekymrende.

Jeg ved ikke om religioner kommer ind under foreninger, men her i landet har vi en forening, Hizb ut-Tahrir, som står for lignende udtalelser som den fra Heimdalsgade, og som mange andre imamer læner sig kraftigt op ad. 

Selv om imamens udtalelse ikke skulle komme ind under Grundlovens § 78 stk. 2, så er det ikke lovligt, at komme med dødstrusler, og en opfordring til krig må vel være dødstrusler? En ting er i hvert fald helt sikkert, vore politikere er nødt til at gøre noget, for ellers beder vi selv om terror a la Omar El Hussein endnu engang!


Mange politikere er chokeret over udtalelsen fra moskeen!



Jøderne i Danmark

I Danmark passer vi på “vore” jøder. Det der blev gjort for jøderne under sidste verdenskrig, er vi parat til at gøre igen, så en krigserklæring af den art bliver taget alvorligt! Navnlig burde den få vore politikere til at vågne op – hvis de da ellers kan tage deres hverv alvorligt?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *