70 år og kørekort

Nu har jeg aldrig taget et kørekort, for dengang jeg tog “kortet”, hed det et “Førebevis”. Det var i 1962. Nu er jeg så blevet 70 år, og længere gælder det berømte “pap” altså ikke. Herefter går turen omkring kommunen for at få det forlænget. Hvis ansøgningen bliver godkendt, vil den gælde 4 år, derefter skal jeg finde en ny ansøgning frem for forlængelse.

For nogle år siden var der røster i gang på Christiansborg om, at retten til et kørekort skulle sættes op til 75 års alderen, da vi ældre er i langt bedre form, end dengang loven blev vedtaget med grænsen på de 70 år. Herefter skete der ingenting, men nu drejede det sig heller ikke om at opkræve nye afgifter, så det forslag blev lige så stille glemt igen. Dog har der været lidt fremme om sagen i den sidste tid, men det må nok mere betegnes som valgflæsk!

Inden turen til kommunen skal ansøgningen om forlængelse kædes sammen med en lægeattest, hvor lægen skriver en sundhedsrapport, synstest m.v. samt medicinforbrug. Min egen læge er den person, der kender mit helbred bedst, så derfor er det helt naturligt, at det er derfra at lægeattesten skrives.

Ansøgningen over embedslægen

Da jeg afleverede alle mine papirer på kommunen, ser sagsbehandleren i papirerne fra lægen. “Ja”, siger den unge dame bag skranken, “du får lige en køreseddel fra mig – i stedet for dit gamle kørekort, denne seddel vil give dig ret til at køre bil i 4 måneder fra dags dato”.

“4 måneder”? svarede jeg desorienteret, “tager det så lang tid for at lave et nyt kørekort”?

“Næh – men du tager medicin, så din ansøgning skal lige en tur omkring embedslægen”, svarede den unge dame og fortsatte, “det er den tid det normalt tager for den slags sagsbehandlinger”.

Jeg var målløs, 4 måneder for at godkende et medicinforbrug – som jeg har været afhængig af i de sidste 13 år på grund af min diabetes? En sygdom jeg havde haft i over 20 år!  Et medicinforbrug, der aldrig har været sat et spørgsmåltegn ved af min personlige læge, hvor jeg har gået til kontrol ved hvert kvartal – skal nu godkendes af embedslægen, som ikke har det mindste kendskab til min person????

Håbløst bureaukrati

Nu er der snart gået de 4 måneder – og jeg har endnu ikke hørt fra embedslægen, så jeg skal snart igen en tur omkring kommunen for en ny forlængelse. Alt dette kunne være ordnet af min egen læge, en læge som ved, at jeg aldrig er gået i insulinchok, og en læge, som til bunds kender mine blodprøver, men vi skal absolut bruge penge på et nytteløst bureaukrati.

Danmark i en nøddeskal!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *