En tur til Døndalen

Det hårde vejr i den sidste tid, kunne tydelig ses

Vejret var for godt til at blive indendørs i dag, så jeg tog den gamle røde MTB’er på en tur omkring Døndalen, hvor der også er gode muligheder for at prøve lidt løbetræning på de mange bakker i skoven – og ikke mindst langs landevejen.

Der var godt gang i vandet i Døndalen

Nu er det altså meget sjældent, at jeg begiver mig ud på en tur af den karakter, uden jeg har et kamera med på mig – og det havde jeg selvfølgelig også i dag. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at der var en del flere biler på landevejen, end der plejer at være – og vi er endnu meget langt fra turistsæsonen. Så en del mennesker har følt trangt til, at komme udendørs i det gode vintervejr, som næsten kunne sammenlignes med det tidlige forår.

Og vandfaldet skuffede da heller ikke i dag

Vandfaldet

Efter at have løbet lidt på omtalte bakker, satte jeg kursen ind mod vandfaldet, for det kunne næsten ikke undgås, at der var en del vand i vandfaldet – efter al den regn vi havde fået i den sidste tid.

Nu har vi også haft en del blæsevejr, og det blev jeg mindet om med de mange væltede træer jeg stødte på undervejs.

Også på vej ud til vandfaldet mødte jeg en del mennesker – på trods af det meget sumpede underlag som skoven kunne byde på.

Med hensyn til løbeturen i dag – indrømmet, jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 69 år længere 😉

Foto og video: Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *