Modersmåls undervisning

Mange nydanskere forstår ikke dansk

Da jeg læste om sagen vedrørende marokkaneren Sam Mansour, at han havde haft en tolk med i retten, undrede det mig meget, at en mand, som havde været i Danmark siden midten af 80’erne, endnu ikke forstod dansk. Det er helt ulogisk. Jeg kan kun tro, at manden på ingen måder vil integrere sig i vort samfund, for ikke engang det helt basale, som vort sprog, ville han lære.

Så kan man sige, at dansk er et ret svært sprog, men den køber jeg slet ikke – efter så land tid i landet. Da jeg kom til Færøerne i 1966, talte færingerne dansk til mig, da alle færinger er to-sproget. Jeg behøvede slet ikke sætte mig ind i det færøske. Men ganske langsomt sneg sproget sig ind i min hjerne, så selv om jeg ikke talte sproget, kunne jeg sagtens forstå det. Jeg begyndte endda at tale med enkelte færøske sætninger, selv om jeg slet ikke behøvede det! Og færøsk er ikke noget helt let sprog.

Så min påstand er, at Sam Mansour på ingen måde vil lære vort sprog – men det er han ikke alene om!

Australien anvender kun engelsk

Kun Australiens oprindelige befolkning har undervisning i deres modersmål

Nu har jeg også boet i Australien, og så kom jeg til at tænke på det land, som ud over aboriginere, kun består af udlændinge – modtager disse udenlandske skolebørn også modersmåls undervisning? Altså en undervisning tilsvarende den vi giver vore indvandrere.

Jeg kunne i min tid i Australien, slet ikke mindes noget tilsvarende som sker i Danmark.

Derfor rettede jeg spørgsmålet til min gamle ven på Tasmanien, hvis datter er skolelærer i Hobart. Og nej, der gives ikke modersmåls undervisning i Australien.

Der er dog en afvigelse i forhold til Australiens urgamle befolkning, som modtager undervisning i deres oprindelige sprog, samt, er der privat skoler, hvor der undervises for diplomatbørn – intet andet. Det er Australiens måde for at integrere de tilflyttere, der vælger at bosætte sig i landet.

Hvad er egentlig meningen med at have modersmåls undervisning i Danmark, som oven i købet koster kassen, når andre lande tilsyneladende har held med at integrere deres indvandrer uden dette specielle tilbud?

Foto: Erik Rudolf

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *