Vejret så langt

Asketræet i baghaven uden blade – men i sol og uden sne

Det er ikke ret mange år siden, jeg kunne vise snebilleder her fra Tejn, hvor vi var isoleret fra den øvrige del af øen. De billeder/videoer har jeg stadig, men de er meget anderledes fra den vinter vi lige for tiden er på vej ind i.

Indtil nu, har vi ikke engang haft rim på græsplænen, dog ser det ud til, at vi sidst på måneden kan komme noget tættere på frysepunktet – men stadig ikke en direkte frost.

I går havde vi sol for første gang i mange dage. Vejret havde været grå gråligt grågrå, med stedvis byger og meget mørkt for alle dage.

Det var lige til, at blive depri over. Så i går var der en eller anden, der havde tændt for et kæmpe lys udenfor hus og have, og da jeg spurgte genboen ud om fænomenet, – mente hun, at det var solen.

I den anledning tog jeg et billede fra baghaven, samt en lille video fra havnen – bare som et minde om denne meget smukke “vinterdag” sidst i november.

En kort video fra Tejn havn – men i sol og blå himmel. Temperaturen var på plus 9 grader og vinden på bare 4 m/s. Det var nærmest som en forårsdag i april.

Foto og video: Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *