Udenrigs- og forsvarspolitikken til Færøerne?

Tinganes i Thorshavn på Færøerne

Helt seriøst – de to oppositionspartier på Færøerne, Tjóðveldi og Framsókn, har nu fremsat et lovforslag om, at Færøerne overtager Udenrigs- og forsvarspolitikken, som bekendt hører under Danmark i Rigsfællesskabet.

Surhed på Færøerne

Grunden skal findes i, at Færøerne og Grønland formelt også er i krig, når det danske Folketing beslutter, at Danmark skal sende kampfly i aktion i Irak – hvor vore to Nordatlantiske besiddelser, slet ikke er blevet spurgt om deres mening i den henseende! Og set ud fra en demokratisk synsvinkel, er der noget helt galt i den process, så jeg forstår godt, at der er en del surmuleri i Nordatlanten – lige nu!

Men holder den påstand nu også?

Erik Krog. Sidst jeg var på Færøerne

Spændinger i Rigsfællesskabet

Officielt har det færøske Lagting afvist, at stemme ja til lovforslaget om at sende de danske F-16 fly til Irak. De færøske regeringspartier har ligeledes taget klart afstand fra den danske regerings manglende inddragelse af Rigsfællesskabet i beslutningen om at gå i krig i Irak.

Jyllands Posten skriver om situationen, at Lektor på Aarhus Universitet, Michael Böss, vurderer, at lovforslaget og den færøske regerings kritik af Danmark, fortæller om en voksende spænding i Rigsfællesskabet.

Færøerne er som bekendt udenfor EU, og i den seneste fiskeristrid, hvor Færøerne bl.a. solgte fisk til Rusland – udenom EU’s restriktioner imod Rusland, har bestemt ikke gjort situationen bedre. Tilbage står, at Færøerne ER udenfor EU, men de har også to medlemmer i Folketinget, så alt i alt komplicerer det situationen en del – for de to medlemmer burde have stemt, uanset hvad den færøske regering melder ud!

Men, at lade Færøerne overtage  Udenrigs- og forsvarspolitikken for Danmark, vil helt sikkert komplicere forholdene endnu mere, og navnlig når Færøerne står udenfor EU, så den idé står de to omtalte oppositionspartier på Færøerne meget alene om!

Hvis der er færinger, der læser dette indlæg, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger om situationen på Færøerne vedrørende omtalte. Men husk – jeg sætter ikke anonyme indlæg på bloggen!

Foto: Erik krog og Erik Rudolf

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *