Sundhedspakke til kronisk syge

Et af regeringens mål, med den helt nye sundhedspakke er, at i løbet af de næste 11 år, vil Danmark kunne hæve antallet af overlevende efter en alvorlig kræftsygdom. Det lyder da i hvert fald positivt. Men – når jeg læser regeringens mål for kræftpatienterne, tolker jeg det som, at vore læger nu skal være dygtigere i deres behandling af kræftsygdomme. Så derfor efterlyser jeg, i regeringens forslag, at der burde være mere forebyggende, og ikke som en behandlingsform – som jeg opfatter forslaget.

Diabetes

For nogle år siden kunne vi diabetikere få tilskud til indkøb af sundere kost. Men med et pennestrøg afgjorde vore politikere, at sund kost ikke var dyrere end almindelig kost, så derved kunne man spare en del penge ved den beslutning, derfor var der ingen grund til, at diabetikere fik det tilskud.  

Jeg har siden læst, at man kan leve sundt for blot 20 kroner om dagen – hvis man spiser havregryn! Tror dog ikke på, at der er ret mange, der kun lever af havregryn – hver dag? Regeringen burde fjerne al moms fra sunde fødevarer, så ville det ligne noget de tog seriøst.

Erik Krog – er sundhedspakken bare en gang valgflæsk?

De kroniske syge

Målgruppen, for de patienter med kroniske sygdomme, er bl.a. KOL, astma og diabetes, men som jeg har forstået det nye forslag, så er der (endnu) intet forebyggende i sundhedspakken for de nævnte sygdomme. Med den nye sundhedspakke regner regeringen med, at kunne reducere indlæggelserne med 20%. Reduktionen svarer til, at man kan spare omkring 6.000 indlæggelser!

Jeg er selv diabetes- og astmapatient, og selv om der tales om 5 milliarder kroner til nævnte “Sundhedspakke”, så tror jeg ikke på, at jeg får den mindste gavn af det. Hvor pengene så havner, kan jeg kun gisne om, men mon ikke der er nogle læger og politikere, der kan mærke det i lønningsposen?

Det kan godt være, at jeg er lidt grov i min fremstilling, men jeg en hel del at have det i! Mit inderlige håb er, at jeg tager så grueligt fejl, men det må tiden så vise.

Foto: Erik Rudolf, Tasmanien

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *