Krogen i Tejn – nu med drivhus

Igennem længere tid har vi talt om at få et drivhus på matrikelen, men da der var omkring en måneds ventetid, før Fridolf (et stort byggemarked i Rønne) kunne få et drivhus hjem, var jeg lige ved at opgive. Nogen burde fortælle Fridolf (jeg har prøvet), at der kører fragtmænd til Bornholm – hver dag.

Grunden til, at jeg var ved at opgive, var også, at vi så kom for langt hen på sæsonen mht. drivhusplanter, men på den anden side var vi så i god tid til næste års planter.

Nu ankom drivhuset også med nogle dages forsinkelse i henhold til ordrebekræftelsen, så det var helt i tråd med den linje Fridolf havde lagt for dagen ved bestillingen.

Nu står drivhuset færdigt, så nu jeg kan anvende det til at drive den af i resten af året – og det er vel heller ikke så galt 🙂

Foto: Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Krogen i Tejn – nu med drivhus

  1. Iben Busch skriver:

    Hej Erik,

    Jeg beklager meget hvis vi hos Fridolf ikke har været dygtige nok til at oplyse om de lange leveringstider fra vores leverandør. Der er desværre intet sted i det ganske land, at det går hverken hurtigere eller langsommere, at få et drivhus leveret – og det er selvom leverandøren leverer drivhuset direkte ud til kunden både på fastland, brofaste øer og på de lidt mere afsides liggende øer som vores. 😉
    Der er simpelthen så meget fart på produktionsapparatet, og alligevel har de svært ved at følge med. Bodil har også givet dem lidt ekstra arbejde i år! 🙂

    Jeg håber du når at få bare lidt glæde af drivhuset i år – det kan vel ikke gå at drive den af resten af året 😉

    Hilsen Iben fra Fridolf

  2. erik skriver:

    Hej Iben fra Fridolf!

    Jeg var ikke klar over, at du læste min blog, men det er da glædeligt for mig. Talte i går med en af jeres ansatte vedrørende omtalte, og han kunne berette, at ingen leverandører lå inde med lager af omtalte, da de tog det efter ordre. OK – så blev jeg så klogere, men jeg var tæt på at annullere ordren, da drivhuset først ankom 4 dage efter datoen på ordrebekræftelsen, hvilket jeg også har fået opfattelsen af, at dette er et problem for jer. I så fald syntes jeg det var på sin plads, at informere mig, da I har både min e-mail og mobiltelefonnummer!

    Drivhuset var nemt at samle, så her var ingen problemer 🙂

    Hilsen
    Erik Krog

  3. Iben Busch skriver:

    Hej igen,

    Har tidligere været forbi din blog og synes det er dejligt at se en lokal blogger, der kommer godt omkring på øen!

    Det er helt sikkert ikke i orden, at vi ikke lige har givet dig et kald eller en e-mail, når nu vi ikke har kunne levere til tiden – det kan jeg kun beklage. Dejligt så at høre, at drivhuset trods alt var lige til at gå til, når først det nåede frem 🙂

    Jeg følger med på sidelinjen og ser frem til flere blog-indlæg 🙂 God sommer 🙂

    Hilsen
    Iben fra Fridolf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *