Lidt nyt fra Tejn

Arbejdet skrider planmæssigt frem på Cirkuspladsen i Allinge.

Var lige en tur på cyklen i dag, så jeg kørte bl.a. rundt om Allinge og Hammershus på min vej til Rønne. I Allinge kunne jeg se, at byggeriet på Cirkuspladsen, med den ny Dome, skrider planmæssigt fremad. Den skal nok tage kegler på Folkemødet i juni.

Selv om solen tilsyneladende havde magten, var det bestemt ikke nogen varm vind, der kom ind fra Østersøen.

Jeg undrede mig også over, at bøgen ikke var ret meget fremme, da vi er meget tæt på 1. maj – og andre steder i landet er bøgen sprunget ud for længst.

Sådan ser skoven ud ved Rønne for tiden

Da jeg cyklede bag om Sorthat/Muleby, var det en helt anden og meget varmere vind, end den på nordkysten, og da jeg kom til skoven, var hele bøgeskoven sprunget ud. Utroligt, at der kan være så stor forskel fra Nordbornholm til Rønne i syd?

Da jeg var på vej hjemover gennem Nyker og Klemensker, var vejret behageligt, så jeg tænkte ikke mere over den kølige kyst ved Tejn – lige indtil jeg kom over bakken ved Olsker – og kørte ned mod Allinge. Her kunne jeg tydelig mærke den meget kolde vind fra kysten.

Foto: Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *