Handicapfjendtlige kommuner

Så har vi også oplevet det, Landsforeningen Autisme fraråder familier til at flytte til bestemte kommuner i Danmark, da serviceniveauet er så forskelligt fra den ene kommune til den anden. det er helt rablende galt, at man som borger i Danmark, ikke kan opnå den samme serviceydelse overalt i landet.

Helt præcist drejer det sig om Egedal, Vordingborg og Greve på Sjælland, men også i det jyske er der et par steder, hvor det er galt, nærmere betegnet Silkeborg og Vejle, hvor der er en ophobning af sager og utilfredse forældre.

Forholdene i Norge

Jeg har derfor bedt min datter, Randi Krog Belseth, som har en del erfaring på området, om at beskrive situationen i Norge, hvor hun bor, samt hendes syn på, de meget anderledes forhold, i hendes gamle hjemland, Danmark.

Af Randi Krog Belseth:

Randi Krog Belseth

Jeg er
mor til tre dejlige børn, hvoraf to har diagnoser indenfor hver sin
kategori. Vi er danske statsborgere, men bosiddende i Norge på tiende
år.

Det at vi flyttede til Norge, er en skæbne og
et valg jeg ofte har ladet tankene dvæle ved. Specielt set i forhold til
det med at have børn og unge med særskilte behov. For selvom Norge er
naboland til Danmark, så er der åbenbart himmelvid forskel på hvordan
dette med støtte og tilrettelægning imødekommes.

Facebookgruppe

Indtil for ganske nylig var jeg medlem i en hemmelig
dansk gruppe på Facebook. En gruppe for forældre med børn og unge
indenfor autismespekret. Et fristed hvor man kunne få luft for sine
daglige frustrationer i forhold til kommune og regering, og de konstante
kampe som forældrene måtte ud i for deres børns skyld. Kampe som ofte
var dødfødte, fordi Danmark har valgt at skære helt ind til benet
økonomisk, når det gælder at tilgodese behovene til de som kræver ekstra
opfølgning og tilrettelægning i skole og hverdag. ‘Inklusion’ var et
ord som ofte blev anvendt i frustrationsudbruddene på denne
Facebook-side.

Jeg valgte til sidst at forlade gruppen. Simpelthen
fordi det blev alt, alt for hårdt at være vidne til. Al den
uretfærdighed gjorde fysisk ondt i kroppen på mig, og jeg blev nødt til
at skærme mig selv. Jeg er sådan en person som frygtelig gerne vil
hjælpe alle mulige andre, og jeg gjorde mit bedste i at støtte de som
havde det ekstra tungt. Men det trak mig selv ned. Og det var ikke
sundt. Jeg har mine egne at se efter og følge op på, og det er vigtigst.

Norge går foran

I Norge er de noget mere fremme i skoene, når det
gælder det her med at imødekomme børn og unge med særskilte behov. Og
det system kom vi også ret hurtigt ind i. Og vi er der fortsat. Det
kræver voldsomt meget tid af os forældre i forbindelse med papirer,
vedtægter, møder osv., men det er så absolut det værd! Vores børn får al
den hjælp de retteligt har behov og ikke mindst krav på. Det både når
det gælder skole og fritid.

Er det nødvendigt for et skolebarn at have ekstra
opfølgning, kan man efter fastsat diagnose og aftale med Pædagogisk
Psykologisk Tjeneste få tildelt en assistent, som følger barnet i
skolesammenhæng. Enten sin helt egen, eller en som deles på flere
elever. Dette for at aflaste klasselæreren, som immervæk har ansvaret
for 25 +/- elever på en og samme gang.

Derudover har vi fritidstilbud i form af et tre timers
oplæg hver uge, i tillæg til at man kan søge aflastningstilbud en
weekend hver måned. Desuden kan man også søge økonomisk hjælp ved den
enkelte kommune.

Vi bliver som familie hele tiden fulgt op af de rette
instanser her i kommunen. Nu har vi boet lidt over seks år i Elverum, og
føler at vi er havnet det helt rette sted når det gælder hjælp
og opfølgning til vores børn. Selv gymnasiet her i byen har kapacitet
til at hjælpe elever igennem, som har brug for IOP (Individuel
Oplæringsplan) og assistenter. Det gør mig, som mor, tryg og lettet over
at mine børn i hvert fald kommer igennem med en studentereksamen. Og
her i Norge er det nærmest obligatorisk at alle kommer sig igennem
videregående og bliver ‘russ’ (student).

Børnene bliver hørt

Mine børn bliver set. De bliver hørt. Der arbejdes
rundt om dem, således at de evner at følge med i pensumet ligesom deres
skolekammerater. Materialet er det samme, men måden det bliver arbejdet
med tilrettelægges efter den enkelte elev. Inklusionen findes også her,
forstået på den måde at elever med særskilte behov er i klasser og
skoler som er for alle. Forskellen ligger bare i, at om den enkelte har
brug for hjælp og opfølgning, så bliver dette tilgodeset! Det gør det
ikke i Danmark. Desværre.

I Danmark er det meget anderledes

Det er med gru, at jeg nogle tænker ‘hvad nu hvis vi
var blevet i Danmark?’ Hvor ville mine børn have været henne idag?
Hvilket stadie havde de været i fagligt? Socialt? Havde de haft
følgesygdomme? Depressioner?
Jeg kender mine børn. Jeg ved hvad de kan, og hvad de
indeholder. Hvad de er gode til, og hvor deres fremtidige kompetencer
ligger. Alt dette imødekommes! Det er kæmpe ressourcer, som med tiden
vil komme samfundet til gode, uden tvivl! Og jeg ved, at mange andre med
samme diagnoser og udfordringer indeholder nøjagtig det samme. Her i
Norge bliver disse set! De bliver hørt!

I Danmark bliver de som ikke er helt ‘A4’ sørgeligt nok overset og stuvet bort. Men
ingen er jo ‘A4’ når det kommer til stykket. Vi er alle helt unike i os
selv. Vi indeholder alle noget som vi er gode til, og som kan udvikles
til gavn for vores fælles fremtid og samfund. Hvorfor ikke omfavne dette
i videst mulig grad?
Man sparer da ikke på fremtiden, gør man? Det virker helt ‘bakmål’ i mine øjne!

Nej,
vi har været frygtelig heldige med at vi havnede her i Norge. Jeg
priser mig selv lykkelig for, at vi bor her hvor vi gør! At vi får den
hjælp vi har brug for, og at mine børn har en faktisk fremtid foran dem.
Jeg vil meget nødigt tilbage til Danmark, sådan som landet fungerer
lige nu. For det er bestemt ikke noget at være stolt af.

Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg er flov over at være dansk i denne her henseende. Og det siger ikke så lidt!

Foto: Randi Krog Belseth

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *