Politisk tonedøvhed

Mette Frederiksen (S)

Efter næsten tre år ved magten, er det gået op for Socialdemokraterne, at de nok skal lytte lidt mere til danskerne, – som Mette Frederiksen (S) udtrykker sig.

Det der går regeringspartiet på, må vel nok være de meget dårlige meningsmålinger siden regeringdannelsen – samt, at de borgerlige partier scorer den ene gode meningsmåling efter den anden – med DF, som det parti, der “rager” mest til sig.

En minister, der ikke gider svare

For snart to år siden, prøvede jeg at få en kommentar fra beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen. Jeg havde bl.a. bedt om en kommentar til den forskelsbehandling, der sker når vi ældre søger arbejde – for vi kommer ikke engang til samtale, da vi bliver frasorteret på grund af vor alder.

Selv efter flere rykkere fik jeg aldrig et svar fra Mette Frederiksen, ikke engang fra ministerens embedspersonale kom der nogen tilbagemelding. Konen ville bare ikke svare!

Det er forøvrigt ulovligt at alderdiskriminere  ved jobsøgning, men det har beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), ingen mening om!

Nu har jeg en vis erfaring i, at skrive til ministre, og jeg må sige, at Mette Frederiksen skiller sig væsentligt ud ved ikke at svare. Alle andre ministre har så meget høflighed i behold, at de naturligvis svarer på en henvendelse.

Og nu skal jeg så høre i den danske verdenspresse, at Mette Frederiksen nu vil lytte til hvad danskerne siger. Den skal de godt nok længere ud på landet med.

Valgkamp

Med andre ord, valkampen er gået i gang, så i den næste tid skal vi lægge øre til alle de goder, som vore politikere lover os – lige indtil, der atter dannes en regering. En sammenligning, som må siges at være en Dr. Jekyll and Mr. Hyde værdig.

Så dårligt husker vi altså heller ikke!


Foto: Fra nettet

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *