Guvernør i Danmark?

Økonomien i børnechecken

Skal Folketinget afskaffes?

Måske skulle vi helt afskaffe vort Folketing, og i stedet få indsat en Guvernør i landet, da vi alligevel er “totalt” underlagt EU-lovgivningen?

Sagen om børnechecken har bevist, at vi intet har at sige overfor EU – hvis vi da skal tro vor statsminister. Helle Thorning-Schmidt lægger sig helt fladt ned, lige så snart der kommer noget, der bare ligner et “gult kort” fra Bruxelles!

Og her i går morges bliver min mistanke om vor statsministers manglende indsats endnu mere bestyrket, idet BT har omtrent samme holdning som undertegnede, da BT skriver på deres netavis: “Dokumenter afslører: Thorning gad ikke kæmpe det mindste for børnechecken”!

Den statsminister har vi altså ikke været ret heldig med!




Hænger DK så på andre ting end børnechecken?

Et af regeringens argumenter for at udbetale børnechecken til landets gæstearbejdere er, at vedkommende betaler skat i Danmark, så skal de også have del i de goder, som skatten går til – selv om resten af familien ikke bor i Danmark!?!

Skal vi så også betale børnenes skolegang i eksempelvis Polen? – eller hvad med sygdom og hospitalsindlæggelse, er det også på Danmarks regning?

Venstre – og deres holdninger

– med mindre Venstre skifter holdning

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, giver den ikke heller ikke for lidt overfor statsministeren, idet der er et flertal imod regeringen, som statsministeren bare ignorerer. Denne arrogance er meget uhørt. set i forhold til det samlede Folketings vilje, mener Lars Løkke Rasmussen.

Meeen, i 2008 havde Venstre den stik modsatte holdning, på grund af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU – var forklaringen dengang. I dag har Venstre taget en kovending i det spørgsmål, så måske skulle Lars Løkke Rasmussen komme lidt ned fra det høje træ, han selv er klatret op i?

Det er lidt af en udfordring, at være vælger i Danmark!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *