Vælter Lillebæltsbroen?

Lillebæltsbroen, som jeg har cyklet over 10 gange, og et utal gange i bil og tog

I går kom det frem, at det koster en mindre formue at holde øje med Den Gamle Lillebæltsbro, om den bevæger sig – eller om “den nu kan vælte”?

Det er godt nok en meget bekymrende melding – især for dem, der benytter broen hver dag, og det gør alle, der kører i tog mellem Jylland og Fyn!

Umiddelbart lyder det som en joke, men det er det bestemt ikke, for der ER en fare for at bropillerne kan kollapse under den gamle bro.

For 50 år siden

Jeg kan huske tilbage i 60’erne, at et af formiddagsbladene havde en dykker nede på bunden af Lillebælt, for (allerede dengang) at se hvor meget bropillerne var mørnet. Dykkeren havde en større kniv med til formålet, og den gik ind i bropillen uden problemer – og det er 50 år siden!?!

Lillebæltsbroen blev opført i tidsrummet 1925-35, så broen er en ældre sag. Og med den byggemetode man dengang anvendte, sammenholdt med de stærke strømforhold der er i Lillebælt, holder broen nok ikke så længe mere, så der er alt mulig grund til, at tage meldingen om broens tilstand meget alvorlig.

Foto: Fra nettet

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *