Året 2013, set fra en blogger

Erik Krog. Tid til lidt status for året 2013

Politik

Her på den sidste dag i året, er det tid til lidt status. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til, at skrive så meget om politik, men flere gange måtte jeg lægge bånd på mig selv, for ikke bloggen kun skulle handle om vore politikere og deres gøren og laden – eller mangel på samme. På den anden side, så har samme kategori også selv leveret skytset til mange af mine indlæg!

Sport

Sport bliver jeg helt sikkert ved med at skrive om. Både de positive, som de negative elementer i sporten. Selv om “min egen sport”, cykelsporten, tager den meste plads, så bliver der også skrevet indlæg om andre sportsgrene.

De to største bedrifter, set med bornholmske briller, er helt sikkert Magnus Cort i Danmarks største cykelløb, Post Danmark Rundt, hvor Magnus tegnede sig for to etapesejre. Magnus tog sig både af 1. og 4. etape, der også medførte flere priser for hans præstationer på landevejene.

Også Peer Bjørn Olsens præstationer på landevejen, skal lige fremhæves, da Peer hjemførte den først medalje fra et verdensmesterskab i cykling til Bornholm. Peer Bjørn Olsen vandt en flot bronzemedalje i Veteran-VM. Verdensmesterskabet i Veteran-VM i cykling, blev afholdt i Trento med en var distance på 112 km, og med en samlet højdemeter på 2.974, med mål på Monte Bondone, der ligger 1.654 meter over havet.

I 2013 blev der også travlt med bekendelser, når emnet doping kom på bordet. Jeg håber, at det nye år vil blive et år uden doping, men det er nok for meget at håbe på.

Bornholm, familie, medier og meget mere

Der er også blevet plads til at skrive en hel del om Bornholm, venner og familie, ja, faktisk har jeg været en del omkring – noget som jeg helt sikkert vil blive ved med i det nye år.

2013 blev det mest skrivende år på bloggen for mig. Hele 419 indlæg er det blevet til – en del mere end jeg selv havde regnet med. Det har også afstedkommet, at både TV 2 og Ekstra Bladet har fundet frem til bloggen.

Godt nytår til alle mine læsere

Foto: Erik Rudolf

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *