Bør vi have aktiv/assisteret dødshjælp i Danmark?

Debatten er atter i fuld gang i Danmark, om det skal være tilladt med aktiv/assisteret dødshjælp til uheldbredelige syge. Grunden til debattens opblussen er, at en 53-årig kvinde, nu står offentligt frem, da hun har søgt om assisteret dødshjælp i Schweiz.

Kvinden er ikke den eneste, der har taget turen til Schweiz, da flere danskere, hvert år, tager “selvmordsruten” til Schweiz, da det er tilladt i Schweiz at udøve assisteret selvmord. 

Kvinden, Jane Hoffmann, er 53 år og uhelbredelig syg af muskelsvindsygdommen ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose), der er en motorisk nervecellesygdom.

Lægerne har givet hende 4 år tilbage af livet, men hun vælger at dø den 9. januar 2014, da hun frygter, at hun kan blive så svag, at hun ikke er stærk nok til selv at tage giften, der skal tage livet af hende.

Her i landet, bryster vi os af, at være et foregangsland på mange væsentlige punkter, men det kan vi ikke sige i denne debat, da Schweiz har haft retten til assisteret dødshjælp i adskillige år. Vi har bl.a. kunne se TV-programmer om assisteret dødshjælp fra Schweiz – lige til patienten er erklæret død.

Det er Landsforeningen, “En værdig død”, der har hjulpet Jane Hoffmann i kontakt med selvmordsklinikken. Og det er netop spørgsmålet om en værdig død, der får mig til at skrive dette indlæg.

Jeg er af den opfattelse, at vi burde have de samme betingelser/muligheder her i landet.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *