Det russiske skoleskib “SEDOV”

Verdens største sejlskib “SEDOV” i Rønne, 2004

I 2004 besøgte vi verdens største sejlskib, det russiske skoleskib, SEDOV, i Rønne. Så da vi var i Rønne på det tidspunkt, var vi naturligvis ombord på dette fantastiske sejlskib.

Det var en gennemgang af mine mange billeder, der fik mig til (igen) at falde i svime over dette sejlskib, og hvis/når vort barnebarn Jon, ser dette indslag, vil han se sig selv en del år yngre, hvilket de fleste 14 årige nok ikke bryder sig helt om?

Ikke noget med at stå indendørs når
roret skal passes.
Man nok ikke skal lide af højdeskræk når sejlet skal sættes

Skoleskibet hedder “SEDOV” af Murmansk. Sejlskibet har 4150 kvadratmeter sejl, samt et mandskab på 160.

“SEDOV” var senere i København, hvor interesserede blev vist rundt – imod betaling? Her i Rønne kunne vi komme helt gratis ombord.

Der er meget tovværk på skibet
En russisk matros på skoleskibet “SEDOV”

Skoleskiber “SEDOV” er også et træningsskib indenfor fiskeri, samt har det været benyttet som skoleskib af Sovjetunionens flåde – først senere blev det benyttet som træningsskib for fiskeri.

Det store sejlskib har flere gange deltaget i “The Tall Ships’ Races”.

Lille Jon blandt turister og russiske matroser

“SEDOV” blev, i marts 1921, bygget i Kiel på værftet “Friderich Krupp Germaniawerft”. Faktisk blev skibet bygget til at sejle med salpeter for rederiet F.A. Vinnen & Co., Bremen – efter 1. verdenskrig. Skibet sejlede under 2. verdenskrig på Østersøen, men blev opbragt på Flensborg Fjord.

Efter 2. verdenskrig blev skibet taget som krigsbytte af Sovjetunionen. Skibets første navn var “Magdalene Vinnen II, senere “Kommodore”, og bærer nu navnet “SEDOV”.

Foto: Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *