Ólavsøka

Ólavsøka starter foran Lagtinghuset i Thorshavn

I dag, den 29. juli, er det Ólavsøka på Færøerne, eller Olaj som det siges på færøsk. Og hvad er så lige en Olaifest på Færøerne?

Befolkningen på Færøerne er det eneste nordiske folk, der har valgt Sankt Olavs messe som deres nationale helligdag – og det er ikke bare som en religiøs handling, men så sandelig også meget politisk.

Olav den Helliges kongerige, var en hel del større end det vi kender som Norge i dag – og omfattede derfor også Færøerne dengang. Datidens Kong Olav blev kåret til Helgen af den katolske kirke – og har siden været Færøernes skytshelgen. På Kong Olavs dødsdag, den 29. juli 1030, giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet – derfor denne dato, hvor Færøerne fejrer Olaifesten.

Olaifesten kan næsten ikke beskrives, den skal opleves. En sydtysker oplevede den engang, hvor han sammenlignede festen med oktoberfesten i München, men alligevel på en lidt anden måde. Han udtalte, at han før har oplevet en hel egn drikke (oktoberfesten i München), men aldrig, at et helt folk drikke i så festlig et lag, som Olaifesten er.

Alle mennesker går på visit hos hinanden, og alle steder får man “en lille en”, så efterhånden bliver “mange bække små til en stor å”. Derfor er det nogle eventyrlige kæferter, der render rundt i “den færøske sidevind”.

Festen varer i nogle dage, men ret mange begynder “noget før” og kan godt trække den ud til at omfatte 2 – 3 uger. Som skrevet – det skal opleves!

Men min hilsen til Færøerne i dag er – glædelig Olaifest til jer alle på Færøerne.

Foto: Fra nettet

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *