Da Helena blev født

Vort yngste barnebarn, Helena, bliver 4 år i dag. For 4 år siden, blev vi bedt om, at komme til Bevtoft i Sønderjylland, så der hele tiden var nogen ved lille Kasper, når Lene, vor datter, skule føde.

Om natten til den 25. juli, havde Lene fødselsvéer, så vor svigersøn, René, kørte Lene til Haderslev Hospitals fødeafdeling, som Lene forøvrigt havde haft et tidligere job ved.

Lene og Helena i dag.                                 Foto: Erik Krog

Meget tidligt på morgenen kom Helena til verden.

Nu er det sådan, at hvis et hospital skønner, at mor og barn er OK, så bliver de udskrevet så hurtigt som muligt, men at det gik så hurtigt, kom meget bag på os. René ringede og bad os komme ind på Hospitalet med nogle ting, så de alle kunne komme hjem.

Vi pakkede bilen med Kasper, samt de ønskede ting til mor og barn, stadig noget forvirret over, at det kunne lade sig gøre, at komme hjem så hurtigt.

På vejen hjem på hospitalet, kørte vi lige omkring bageren i Haderslev (de sønderjyder kan bare det dér med morgenbrød), så en ½ time efter, var vi alle samlet omkring morgenbordet i Bevtoft – efter en meget begivenhedsrig nat/morgen.

Flaget blev hejst, og det varede ikke længe før genboen (Brian) kom en tur over gaden, og spurgte undrende, om Lene allerede havde født?

Vi fik en snak om med den hurtighed Lene havde født (hvad véd mænd om véer?), samt, at Lene allerede sad ved morgenbordet og forsynede sig med rundstykker.

Brian var et stort spørgsmåltegn: “Vil det så sige, at alt det kvinder har fyldt os med om fødsler, bare er næsten ingenting?” Inden jeg nåede at svare, kunne vi høre Brians kone, fra den anden side af vejen, komme med en stærk advarsel, “nu skal I to ikke komme alt for godt igang!”

Tillykke med de 4 år Helena 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *