Kvinder på racercykler

Et billede fra et tidligere Bornholms Meterskab, hvor
Maiken Jørgensen bliver nr. 3.           Foto: Erik Krog

I de “go’e gamle dage”, var det helt utænkeligt, at sætte et lighedstegn mellem en pige/kvinde i cykelsporten, da cykelsporten var en “mandesport” – på samme måde som fodbold blev opfattet. Selv i boksning har pigerne gjort deres indtog med succes.

I de mange motionscykelløb jeg har kørt, har jeg set “det svage køn” gå-der-ud-af på landevejen, og det er ikke bare i motionscykelløb at kvinderne huserer, de kører rigtigt cykelløb – og de gør det ret godt.

Da jeg startede som begynderrytter i 1960, var reglen således, at man skulle være fyldt 15 år for at kunne få licens som amatørrytter, da man havde den opfattelse, at vi kunne tage fysisk skade ved at starte i en for tidlig alder, derfor var grænsen de 15 år – dengang!

I dag er man heldigvis blevet meget klogere, der findes drenge og pigeklasser i alle aldre – og det har cykelsporten vundet meget ved. Ja, man er sgu kommet så langt, at der nu er oprettet en klasse for os gamle veteraner, en H 70. Den klasse er aldrig set før!

I dag har jeg trænet med cykelklubben “Team Cycling Bornholm” (formand, Maiken Jørgensen!). Vi var seks til start (jeg havde kørt fra Tejn til Rønne, så jeg var allerede godt varm), og kørte en god tur fra Rønne til Bølshavn, hvor jeg, efter vi lige havde “hilst på Ypnastedbakken”, kørte videre til Tejn. De øvrige fortsatte deres kørsel til Rønne. Holdet bestod af fire knejter og to damer, og atter måtte jeg tage hatten af for d’damers kørsel.

Jo, vi er mange af os gamle, der for længe siden er blevet klogere på kvinder på racercykler!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *