Trolling Master Bornholm 2013 – dagen før starten

Stemningen er allerede sat i havnen.

Her, dagen før starten går til Trolling Master Bornholm 2013, er vejret tørt og solen står højt – men det blæser omkring 10 m/s, hvilket er lidt for meget for trollingfiskerne – men, vejret de næste 4 dage, ser rigtig godt ud.

Solen – og det tørre vejr, har ikke tænkt sig at ændre på denne strategi, og vinden vil, fra i morgen, gå helt ned på 4 m/s, hvor den på lørdag vil slutte af med omkring 7 m/s – ifølge DMI.

Så alt i alt, ser det – igen – ud til, at vejret, og dermed arrangementet, kører helt efter traditionerne.

Efter en tur rundt på havnen, er der også kun lutter smil og forventninger at spore i de mange trolling fiskeres ansigter, og navnlig Dag’li Brugen, ved Tejn havn, er der mange smil blandt de ansatte, selv om de næste dage byder på øget travlhed. Efter en lang og kold vinter, er det rigtig godt med en god omsætning i kassen.

Svenskerne er ikke bare komme for at vise
flaget, de er bestemt kommet for at vinde.

Hele arrangementet er endnu ikke helt på plads, men det varer ikke længe før de sidste stande, på værftets område, er på plads. Allerede nu kan man købe diverse blink til fiskeriet, og også det store “madtelt”, med de fælles grillpladser foran, er ved at være klar.

Tejn borgerforening stiller, vanen tro, med en masse frivillige til at få arrangementet til at køre gnidningsfrit. Det vil være svært at forestille sig, hvordan det ville gå, uden denne meget vigtige arbejdskraft, som de frivillige stiller til rådighed hvert år.

I år vil jeg koncentrerer mig lidt mere om at tage nogle flere stemningsbilleder – og ikke mindst videoklip. Selve konkurrencen med hvem der fører, konkurrencen mellem de tilmeldte lande, med videre, vil jeg ikke gå så meget op i, da TV 2 har alt dette på deres hjemmeside – samt vil man kunne følge Trolling Master Bornholm 2013 på TV 2 hver dag.

TV 2 studiet i Tejn værfts store hal, er ved at være klar. Endnu er det lidt svært 
at forestille sig, at i morgen aften, vil studiet være tæt fyldt med mennesker.

Et videoblik fra Tejn havn i dag – dagen før starten
Foto og video: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *