En idé på Bornholm fra Tasmanien?

En Etiopisk kvinde i landets klædedragt
Endnu en afrikaner på Tasmanien

I det sydlige Tasmanien er der lige afholdt (i søndags) en festival baseret på Tasmaniens mangeartede indbyggere.

Da jeg kom til Tasmanien for første gang i 1967, var der bestemt ikke den rige mangfoldighed af nationaliteter, da det for det meste var europæere, der emigrerede til Australien.

I dag er der rigtig mange asiater, afrikaner, ja  emigranter fra det meste af kloden, der har slået sig ned i Australien.

Europæerne var ligeledes repræsenteret i stort tal. Da jeg sidst var i Hobart, havde jeg min daglige gang ved den tyske bager i Sandy Bay, da det var et af de få steder, hvor jeg kunne få rugbrød. Det har jeg meget svært ved at undvære.
Dette billede faldt jeg helt for
De afrikanske kvinder havde set dybt i farvekataloget

Jeg vil vove den påstand, at det er stadig de mange europæere, der præger bybilledet i Hobart, men når der arrangeres en festival, som nævnte “Moonah Taste of the World Festival”, så er det et helt andet billede, der kommer frem på nethinden – en den der fæstner sig ved en tur omkring Liverpool Street i Hobart.

En etiopisk kvinde i en pause

Godt nok er de til festival, men de er også samlet til et træf, der har relation til deres tidligere hjemland

“Moonah Taste of the World Festival” er en fest gennem fødevarer kombineret af mange nationaliteter der i dag er bosat på Tasmanien. Stedet er Benjafield Park i det sydlige Tasmanien. Der diskes op med godbidder fra

hele verden til en yderst rimelig pris, så det er ikke underligt, at festivallen er meget besøgt.

Overalt er der lækkerier af enhver tænkelig art.

Da der er gratis adgang til festivallen, opfordres folk til, at tage tæpper, stole og andet med for at opleve seancen som noget der minder om en veltilrettelagt skovtur.

Det eneste der adskiller sig for “skovturen” er, at mad og drikke kan købes til overkommelige priser – og så er der rigeligt af det, af enhver art!

Det sociale behøver man heller ikke at tænke på, da alle besøgende ligner en stor familie, som har den fælles indstilling, at denne dag skal vi bare nyde sammen.

Festivallen har set dagens lys ved hjælp af Glenorchy City Council, hvor hovedsponsoren er den tasmanske regering!

Også den indiske del blev repræsenteret på fornemmeste vis

Min gamle ven på Tasmanien, Erik Rudolf, har i de senere år, boet sammen med en filippiner i det nordlige Hobart, hvilket har medført en rejse til Filippinerne, samt et større bekendskab af filippinere på Tasmanien. Det er ikke småting Hr. Rudolf har deltaget i af arrangementer fra filippinsk side, der har en langt større tradition for at feste/komsammen, end vi har i Danmark.

Da jeg så de mange billede Erik Rudolf havde taget til “Moonah Taste of the World Festival”, måtte jeg bare skrive et indlæg om dette på min blog, for de billeder havde han været “usædvanlig heldig” med – og arrangementets art, satte også nogle tanker i gang hos mig.

Kunne man tænke sig noget i den retning på Bornholm, hvor der i dag (ganske vist ikke i samme målestok) findes en del indvandrere fra mange lande?

Foto: Erik F. Rudolf

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *