Trafikal ligestilling!

Hammerodde er Bornholms forbindelse til Køge. 

Ja, jeg burde egentlig ikke skrive dette, da det sikkert vil skræmme en del potentielle turister til Bornholm – på den anden side, så så jeg TV-udsendelsen “Årgang 0” i går, hvor en far foreslog sine børn en ferie til Bornholm. Børnene jublede, for det faldt lige i deres smag, dog konkluderede den samme far, at en ferie på Bornholm var væsentlig dyrere end en ferie på 2 uger i et fjernere udland – med alt betalt!

Det er nok at stramme den lidt, men det er rigtigt at der findes charterrejser, der er billigere end en tur til Solskinsøen!

Leonora Christine er det helt nye flagskib i forbindelsen til Bornholm. Den sejler mellem Rønne og Ystad i Sverige.

Steen Colberg Jensen (V), skriver på facebook:

Trafikal ligestilling!
Det er helt afgørende, at staten anerkender kravet om trafikal ligestilling, så Bornholm kan indgå som en naturlig og integreret del af det samlede transportnet i Danmark. Det giver ingen mening, at  en indenrigsrejse til Bornholm skal koste det samme som en rejse til en Sydeuropæisk ferie destination.

Sagt med andre ord, bør det ikke koste mere at lade sig transportere over vand end over land. En anerkendelse af dette princip vil samtidig være et skridt i retning af udviklingsmæssig ligestilling – det burde vel ikke være et urimeligt ønske?

Villum Clausen ligger for det meste i havn, da den koster tre gange så meget
i drift som søsterfærgen Leonora Christina

Skibstrafikken er det ømme punkt

Det ligger helt fast, at med de store omkostninger, der er forbundet med en forbindelse til Bornholm, vil det i sig selv, sætte sig som en begrænsning for udviklingen på Bornholm.

Ud over, at Bornholm er kendt som Solskinsøen, er det også et faktum, at Bornholm også er en Ø med stor arbejdsløshed, samt masse af boliger til salg. Dette hænger naturligvis sammen med, at når vore unge mennesker vil uddanne sig, må de søge stillinger på den anden side af vandet. Derfor oplever vi stor fraflytning fra Bornholm – og når vi så taler om unge mennesker der fraflytter, så bliver der en stor del ældre tilbage på øen. Dette afstedkommer, at fødselstallet naturligvis er meget lavt i forhold til tidligere – og derved er resultatet, at mange skoler må lukke.

Foto: Erik Krog

Jeg kan kun stå bag de ord, som Steen Colberg Jensen skriver på facebook, at det bør ikke koste mere at lade sig transportere over vand end over land!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *