En arabisk oplevelse

Byen Jeddah, som bl.a. er kendt for sin meget store
lufthavn, hvor pilgrimme til Mekka skal igennem

Omkring 1987, var jeg i Jeddah i Saudi-Arabien, til forhandling om knowhow i forbindelse med produktion af flybilletter. Vi var to danskere og to hollændere, sammen med en arabisk stab på toppen af et højhus i storbyen Jeddah.

Højhuset var ejet af en af de kendte sheiker i Saudi-Arabien  og i og med, at vi var helt øverst i højhuset viste, at vi forhandlede med den absolutte top. Jeg har aldrig i mit liv set og oplevet så tykke tæpper. Egentlig var det næsten som at gå i “meget blød jord”.

Under forhandlingerne fik vi serveret arabisk kaffe af en tjener, fra det helt mørke Afrika. Manden gik rundt som en skygge, så vi knap nok lagde mærke til ham. Kaffen blev serveret i meget små kopper – og var meget stærk.

Inden jeg kom til Saudi-Arabien  havde jeg haft lidt vrøvl med trigeminusneuralgi – hvilket er en nerve som udgår fra nakken og fordeler sig i tre nervetråde, som går op omkring øjet, i over- og underkæben. Lidelsen er ret slem, og meget smertefuld.

Da jeg forsøgte at drikke kaffen, kunne jeg mærke, at omtalte nerve i overkæben gjorde vrøvl, hvilket ikke var så heldigt, når man sidder i forhandlinger. Derfor, afgjorde jeg med mig selv, at kaffen bare skulle ned i ét hug – så skulle det være overstået. Og jeg kunne stadig forsvare de gode miner.

Nu var det så, at jeg ikke vidste, at det halve i kaffekoppen er kaffegrums, så da jeg væltede det hele ned i halsen, var jeg mildest talt ved at kløjes i det. Den meget sorte tjener, kunne med nød og næppe holde sit grin tilbage – men det lykkedes så meget, at han spurgte mig efter om en ny kop kaffe. Jeg sagde meget høfligt, at jeg ville foretrække te i stedet for. Manden forsvandt med et høfligt nik, som om han havde forstået meldingen.

Da tjeneren kom tilbage, var det med en ny kop kaffe!

Jeg kunne have valgt, at sige et eller andet til mine værter, men det ville sikkert have afstedkommet en kraftig irettesættelse overfor tjeneren – som egentlig ikke havde gjort andet end, at han havde sans for humor, og det skal man vel ikke straffes for?!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *