Pressens virkelighed

Leipheimer: Kyllingen brugte EPO

Se lige på den overskrift. Den er taget fra BT i dag den 23. december. Denne overskrift fortæller mig, at den amerikanske professionelle cykelrytter, Levi Leipheimer, har udtalt, at Kyllingen, som også bærer det mere borgerlige navn, Michael Rasmussen, har taget EPO. Det kan der vist ikke være ret meget tvivl om!

I artiklen i BT står der bl.a.:

Amerikaneren
Levi Leipheimer har over for det amerikanske doping-agentur forklaret, at
Michael Rasmussen brugte EPO.
Et vidneudsagn fra Levi Leipheimer belaster
danske Michael Rasmussen, som Rabobank tilbage i 2007 trak ud af Tour de
France, som han på daværende tidspunkt førte.

Okay – det ser sgu sort ud for “Kyllingen” – tænkte jeg, og læser videre.

I
forbindelse med afhøringerne af en række ryttere har Levi Leipheimer over for
det amerikanske anti-dopingagentur (USADA) forklaret, at en rytter på Rabobank
tog EPO.I alt fik Levi Leipheimer 104 spørgsmål, og i
spørgsmål nummer 50 lyder hans svar ifølge det danske internet-medium
veloropa.dk:  

– Jeg var
klar over, at “Rytter 14” brugte EPO, og ved flere lejligheder
diskuterede vi hans EPO-brug.

Det vides ikke med bestemthed, hvem Rytter 14
er, men det hollandske NRC Handelsblad mener at vide, at han er identisk med
Michael Rasmussen.  Alle ryttere er anonymiseret i USADA-papirerne ved, at
der er sat en sort bjælke hen over navnet.  

Øhhhh, nu er det, at artiklens indhold ikke heeeelt passer med overskriften mere. Levi Leipheimer har IKKE  udpeget Michael Rasmussen som dopingsynder, kun sagt, at det drejer sig om rytter nr. 14, og intet andet. Det er derimod bl.a. BT, der “konkluderer”, at der er tale om Michael Rasmussen.

Det er måske muligt, at der er tale om Michael Rasmussen, men det må tiden vise – her har BT, og det hollandske NRC Handelsblad, et stort problem med, hvad “de mener at vide”.

Pressens virkelighed er ikke helt det samme som sandheden.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *