Nye æbletræer i Tejn

Nye æbletræer er plantet på stykket ved Thorkildsvej

På Thorkildsvej i Tejn, ligger der et kommunalt stykke jord med græs og en del gamle æbletræer.

Hvert år drysser æblerne ned på græsset til gavn for fugle og de mennesker der gider samle dem op, hvilket der ikke er ret mange der er interesseret i. Nedfaldsæbler er ikke i ret høj kurs i Tejn!

Men Bornholms Regionskommune må åbenbart mene noget andet, da kommunen har plantet mellem 12 og 15 nye æbletræer rundt om de gamle æbletræer. Måske har kommunen en plan om, at kalde stedet for “Æblebakken”? Alt er muligt.

Flere gamle Tejnborgere går og undrer sig over de nye træer, mens de står og ser på de mange æbler der ligger under de gamle træer. Ingen har rigtigt et bud på hvorfor kommunen har handlet sådan – men om føje år, kan vi se frem til endnu flere æbler på arealet.

Hvad er idéen?

Nu kan vi se frem til endnu flere nedfaldsæbler.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *