Hvem styrer reelt Danmark?

Det bliver mere og mere tydeligt, at dem der reelt styrer Danmark, er placeret i Det Radikale Venstre – og dermed Margrethe Vestager. I en anden sag, end dagpengesagen, fortalte Helle Thorning-Schmidt, på direkte opfordring af dagspressen: „ Jeg har skåret igennem”! Ja, det lød flot – men kan vor Statsminister virkelig skære igennem – overfor Margrethe Vestager?
Poul Nyrup Rasmussen
I forbindelse med dagpengesagen, siger Poul Nyrup Rasmussen, på Socialdemokraternes kongres i Aalborg den 22. september 2012, „Jeg siger bare, lidt stilfærdigt, Kære Margrethe, vil du ikke godt lige tænke over det, 70 millioner, det er da til at overse.” Helle Thorning-Schmidt så noget misfornøjet ud over den melding, mens opfordringen blev modtaget i salen med stående klapsalver.
Marianne Jelved
Senere har Marianne Jelved (er det reelt hende, der anvender Margrethe Vestager som en bugtalerdukke?) været på banen og berettet, at der ikke er tale om 70 millioner, som Poul Nyrup Rasmussen fortæller, men om 600 millioner. Ikke underligt, at vi, stadig den undrende befolkning, sidder tilbage og glor lige ind i kameraet, som hunden i ”The Julekalender”. Hvis nogen kan finde den røde tråd i alle disse postulater, så er det fandeme godt klaret!
Hvor er oppositionen henne?
For øvrigt mener jeg, at Lars Løkke Rasmussen har været larmende tavs – meget længe? Ud over høringen i lækken af Helle Thorning-Schmidts skattesag, hører vi, den undrende befolkning, faktisk slet ikke noget som helst til venstres topfolk – overhovedet?!? Og så er der for øvrigt også en der hedder Lars Barfod, fra de konservative – jeg fristes til at spørge: „Hvem er nu lige det?”
Der er kun lige DF der er fremme i medierne, senest med deres nye formand Kristian Thulesen Dahl, som kom i menneskehænder i Clement Kjersgaards TV program ”Clement Direkte”. DF’s nye formand klarede sig elendigt!
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *