Tilbage i Norge

Jon i Kastrup lufthavn, han glædede sig meget
til at gense sin mor efter bornholmerturen –

Efter vore “norske børnebørn” har været en tur på Bornholm, fulgte jeg dem tilbage til Elverum, ca. 125 km nord for Oslo, da børnene endnu er for små til selv at tage turen alene gennem Kastrup og Oslos lufthavnssystemer.

Det værste ved de ture er, at selve turens længde ligger på de 12 timer, hvoraf langt de fleste timer er ventetider på banegårde, skibsterminaler eller lufthavne – og jeg kan sagtens forstille mig, at et par børn, ville kunne miste tidsfornemmelsen, og dermed en fly- tog- eller skibsafgang, ved ventetider på op til 4 timer.


– mens Asta havde travlt med at se
efter flyene-



Jeg har før skrevet om forbindelserne til og fra Bornholm, set i forhold til andre forbindelser til ind- og udland, og de er mildest talt elendige. Så gør det det heller ikke bedre, at lufthavne kræver at man møder op mindst 2 timer før flyets afgang, af hensyn til lufthavnens sikkerhedssystemer. Og lufthavne, banegårde samt skibsterminaler, er bestemt ikke de mest underholdende steder at opholde sig i.

Jon havde en del problemer med sin høfeber på båden og i toget til Kastrup, men ved hjælp af sin medbragte næsespray, blev situationen helt udholdeligt da vi kom til Kastrup lufthavn. Et par indkøbte Jumbobøger i 7-Eleven, hjalp betydeligt på børnenes interesse på andet end at spæne rundt i lufthavnen.

Hjemme i Norge ventede Randi med mad i huset, og vi
fik alle et stort kram da vi ankom til Elverum,

I Gardamoen lufthavn i Oslo, havde vi endnu et par timer at ”slå ihjel”, inden vi tog toget til Hamar, da vi ventede på Martin skulle dukke op fra en tur til Frederikshavn. Alt forløb efter det fastlagte tidsskema, så vi ankom til Hamar kl. 21 – herefter havde vi bare en ½ time i bil til Elverum, hvor min datter og børnenes mor, Randi, ventede med god mad og kaffe – lige hvad jeg trængte til.

Dagen efter havde jeg travlt med Martins cykel, som han havde kommet til, at ødelægge et tandhjul på. Efter flere e-mails, inden vi tog til Norge, havde jeg fået fat i reservedelen fra min gode ven i Odder, Jørn Bitsch, som er indehaver af cykelforretningen “Selandia”. Mindre end en time efter jeg var gået i gang med Martins cykel, var den køreklar igen.

Derefter gik jeg på jagt rundt i haven i Elverum, for at finde et eller andet godt motiv, og det varede da heller ikke længe, før jeg havde fået søgeren indstillet på vinterens spark, der i disse sommermåneder, ikke havde så meget at bestille. Og den blomst, som Randi havde placeret på sparken, gjorde billedet helt perfekt.

Sparken i haven i Elverum.  – ikke noget helt dårligt motiv?
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *