Undrer mig lidt

Lige for tiden raser en debat om de danske statsborgere, der er IS-krigere, da disse har rettigheder til at vende tilbage til Danmark, samt Danmark har forpligtigelser overfor dem.

Når dette undrer mig, er det fordi, at da vi tog vort barnebarn til os på Bornholm, kom han direkte fra Norge, hvor han havde boet i 12 år. Det myndighederne spurgte om i Rønne var, om han havde opholdstilladelse i Danmark – og de var vel vidende om, at den unge mand havde dansk pas, og var barn af pæredanske forældre?!? Han havde bare boet i Norge!

Men det lader til, at man ikke har det store problem med forståelsen, når det gælder IS-krigere, der nu gerne vil “hjem”.

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

En nedlagt jernbane på Bornholm

Min cykeltur i dag blev en kombination af landevej og grusvej, idet jeg havde sat mig i selen, at jeg skulle igennem strækningen mellem Rø og Klemensker – ad den nedlagte jernbane.

Jeg havde for 16 år siden været ude på noget af strækningen, og blev på det tidspunkt ret betaget af oplevelsen – der dog kun strakte sig til omkring halvdelen af den nedlagte banestrækning – for jeg var på racercykel, så derfor søgte jeg ud på landevejen igen.

Billeder på facebook
Men – for ikke så længe siden, viste min tidligere træningsmakker, Grethe, fra Klemensker, et par billeder på facebook fra Kleven – og så måtte jeg vide, hvor dette meget specielle sted var henne.

Og det viste sig, at hvis jeg bare havde fortsat videre af den nedlagte jernbane, ville jeg komme lige igennem det. Derfor var noget af træningsturen i dag hensat til hele denne strækning.

Lidt historie
Nu er det næsten kutyme, at når jeg skrive noget af denne art fra Bornholm, så kommer der også lidt oplysninger med i købet.

Selv om jeg har været på Bornholm i den periode, hvor jernbanen stadig var aktiv, har jeg aldrig kørt med toget.

Banen var anlagt som en smalsporet jernbane, hvor sporvidden var 1.000 mm. Da der aldrig var behov for, at sejle godsvogne til Bornholm, blev denne sporvidde aldrig ændret til normalspor. Jeg mener, at jernbanen blev nedlagt i 1968.


Kleven

Jeg skrev om Kleven, som Grethe havde taget et par billeder af, og stedet viser sig at være stejle klipper, der danner en port – eller en kløft, om man vil – hvor smeltevandet, under isens afsmeltning i tidernes morgen, har presset sig igen fra øst til vest.

Navnet “Kleven”
Jeg har selvfølgelig dykke lidt ned i navnet “Kleven” – for skal en kløft da ikke staves med et “ø”? Og her er jeg stødt på denne forklaring:

Det tidligste lokalitetsnavn findes på Hammers Kort fra 1746-50, og her hedder den “Klef Dalen”.

I TrapDanmarks første topografiske beskrivelse af Danmark fra 1858-1860 er stedet fortsat stavet med et “e”, og sådan fortsætter det i dette værks senere udgaver.

På Generalstabens nyere kortværk fra 1883 derimod er stedet blevet stavet med et “ö”, og sådan fortsætter det på alle nyere statslige kortværk – altså med et moderne “ø”.

Dog må navnet Kleven antages for at være det mest korrekte, selv om at det er en kløft i sprækkedalen, der henvises til!

Jeg glæder mig til forsommeren slår igennem, for så tager jeg endnu en tur gennem dette meget specielle sted på Bornholm, et sted man enten skal gå eller cykle igennem, for her kan der ikke køre biler.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Om at stamme

Jeg så en TV-udsendelse i går aftes, en udsendelse, der handlede om stammere, og det er bestemt noget jeg kender til. Lige siden jeg kan huske, har jeg stammet, nogle gange værre end andre gange.

Problemet i skolen
I skolen vidste mine lærer alt mit problem, men ikke alle havde den gode måde at tackle mit handicap på. Og det var noget jeg føltee helt ind til benet, for jeg skammede mig i den grad over mit talebesvær. De lærere, som var værst, havde åbenbart en eller anden “lyst” til at høre mig i lektierne, og når jeg så gik helt i stå, fik jeg lige et tg minus som tak for besværlighederne. Andre lærere vidste lidt mere om mit problem – og gav mig den fornødne tid til det valgte emne, og her var mine karakterer helt i top.

Det der senere undrede mig var, hvorfor min klasses lærere ikke talte sammen på deres møder, for det skreg til himlen med forskellen på mine karakterer. Men det gjorde de altså ikke, så min lyst til at gå videre i skolen kunne ligge på et meget lille sted. Mine kammerater havde accepteret mig som jeg var, og her hørte jeg næsten aldrig noget. Jeg fik min mellemskoleeksamen, og gik herefter i lære som typograf.

Behandling
Hverken mine forældre eller skolen gjorde noget som helst for min stammen, først da jeg selv fandt ud af, at der var en behandling i systemet, kom jeg i behandling. Det hjalp lidt, men ikke stort, for behandlingen skal starte så tidligt som muligt, derfor blev jeg mere og mere indelukket, da jeg skammede mig meget over, at jeg ikke kunne kommunikere på ligefod med andre “normale”. Herefter begyndte jeg at skrive mere. Jeg er dog ret overbevist om, at mit talebesvær er af psykisk art, da jeg slet ikke stammer, hvis jeg siger alle de mest besværlige ord – når jeg er alene.

Men – det er blevet bedre med årene. Fra at være skrækslagen for at stå op i en forsamling, er dette faldet ned til to små sommerfugle i maven – og det siger ikke så lidt. En af de ting, som har hjulpet mig i den rigtige retning, er, at jeg gik hele vejen fra menig til kompagnichef i hjemmeværnet.

Op på hesten
Jeg blev senere Miljø- og kvalitetschef i en større koncern, hvor jeg implementerede ISO 9001 og 14001. På mine gamle dage er jeg endt som kustode på Bornholms Tekniske Samling, hvor jeg fortælle vore gæster om meget af det vi udstiller – dog mest i den grafiske afdeling.

Så fat mod I der stammer derude, for langt de fleste er tålmodig nok til at høre på dig. Forøvrigt har vi haft en folketingsmand, der stammede i svær grad, det hindrede ham bestemt ikke i at gå på talerstolen. Også skuespillere og på TV har vi stammere, men de fleste af dem er ret gode til at skjule det – bare ikke for en stammer.

Udsendelsen kunne godt have gået lidt mere i dybden for dette store problem, men godt at der blev lavet en udsendelse om det – trods alt.

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Min lille erfaring som forfatter

Nu skriver jeg for det meste på bloggen, men det er dog blevet til et par bøger, og en ny er da også i støbeskeen. For mit vedkommende, kommer ideerne altid ud fra noget jeg har oplevet, og når jeg så begynder at skrive, bliver det meget anderledes end det tiltænkte.

Når udgangspunktet er egne oplevelser, vil indholdet helt naturligt sætte sine begrænsninger, der efterhånden ville kunne sammenlignes med en dagbog, og det skal det bestemt ikke være, for virkligheden er helt sikkert en del mere kedelig end fantasien.

Jeg husker tilbage på min tid som teenager, hvor vi unge begyndte at komme til indbyrdes “fest” ved hinanden. Jeg husker altid disse fester omtalt som noget virkeligt sjovt, hvor der “skete en masse”, men virkligheden var en del mere kedelig. Jeg fattede slet ikke, at mine venner gad komme til den slags.

Når man så begynder at skrive, er det en helt anden verden, man kommer ind i. Her er det forfatteren der styrer begivenhederne – eller er det det? Min erfaring siger mig noget helt andet. Forfatteren er mindst lige så spændt på udviklingen, som den senere læser vil være det.

Jeg oplever gang på gang, at jeg bliver overrasket over en romans udvikling, så derfor, når man først er rigtig begyndt at skrive, vil man nok blive ved med det, selv om man aldrig kommer op på det plan, som de etablerede forfattere befinder sig på – men mindre kan også gøre det, og som forfatter udvikler man sig hele tiden.

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Indsamlinger og Danmarks ældre

Der går snart ikke en uge, før vi har en landsdækkende indsamling for et eller andet. Jeg husker tilbage i min barndom, hvor jeg læste i et Anders And, at Rip, Rap og Rup talte om en indsamling til “kejthåndet negerbørn (ja, det var dengang, man kunne sige det) i Randers” (det er utroligt, hvad jeg kan huske fra min barndom), og det ville ikke undre mig, om vi ikke snart skal starte en indsamling til vore ældre, for kommunerne i Danmark kan åbenbart ikke klare den opgave!

I dag hørte jeg så på TV, at i Assens får de ældre tilbudt rengøring i deres hjem hver 5. uge. Nu er det ikke alle ældre, der får dette “tilbud”, kun de, der ikke selv kan klare rengøringen.

En ældre dame på 90 år, der er halvblind og meget dårlig gående med rollator, stod frem på skærmen, hvor hendes datter kommenterede kommunens tilbud. Også Borgmesteren svarede på spørgsmålet om denne dårlige behandling af borgerne.

Det var simpelt hen besparelser, for kommunen havde ikke penge til denne post – og så skal det selvfølgelig gå ud over personer, der ikke har andre muligheder end at rette ind. De/vi ældre kan jo ikke strejke!

Men – vi har en ældreminister 😀

Dette træk havde TV i ærmet – altså det med ældreministeren – så derfor havde de henvendt sig til ministeren for en redegørelse, eller i hvert fald en forklaring med en eventuel løsning. Men ministeren glimrede med sin fraværelse. Ja, ikke engang en udtalelse fik de undrende seer hjemme i stuerne. Hvad har vi egentlig en ældreminister til?

Et eller andet sted er det efterhånden sluppet ud i den store Verden, at Danmark ikke kan klare forpligtelserne til sine ældre medborger, så mon ikke vi snart ser en landsindsamling fra det store udland til Danmarks sorte samvittighed – de stærkt forsømte pensionister?

Men noget kan Danmark dog bryste sig af, vi har råd til skattelettelser til vore mest velstillede, og så har Claus Hjort Frederiksen lige landet en aftale på 4,5 mia til forsvaret – og så skal vi heller ikke glemme de nye knaldhamrende dyre F 35 fly – så joh, det har vi råd til, for Danmark hører til et af de rigeste lande i Verden!

Og så er der den nye kommende EU-regel, der betyder, at en EU-borger kan få børnepenge fra det øjeblik, de begynder at arbejde i Danmark. Jeg var lige ved at glemme den med SU til EU-borgere, for det skal der selvfølgelig også være råd til. For du kan søge om at blive ligestillet med danske statsborgere på baggrund af  EU-retten, hvis du enten er statsborger i et EU-/EØS-land eller er i familie med en statsborger i et EU-/EØS-land.

Der er sgu råd til det hele – bare ikke til de ældre!

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Falck vs Bios

Det er i den grad kommet bag på mig, at det gamle hæderkronede danske redningsselskab Falck, har anvendt metoder, der, til tider, tåler sammenligning med handlinger, der, for mange år siden, hørte til på Sicilien.

Det er naturligvis sagen i det Sønderjyske, hvor det hollandske redningsselskab, Bios, vandt licitationen for ambulancekørsel i Region Syddanmark.

Jeg har tabt alt for Falck, og vil sammenligne skandalen med Danske Banks hvidvaskningssag. Personlig tror jeg, at denne sag vil skade Falck i mange år fremover. Her vil en undskyldning ikke række ret langt, og jeg håber, at Bios får skovlen så meget ind under Falck, at det vil gøre ondt rigtig længe.

Selv om det er direktørerne, der er de direkte ansvarlige, så repræsenterede disse ansvarlige ledere Falck. Derfor kan Falck se frem til et større erstatningskrav fra Bios side. Men, det er helt sikkert en sag på flere fronter, for jeg nægter at tro, at de ansvarlige ledere, alene har været de eneste aktører om disse ulovlige handlinger.

Jeg vil sammenligne det lidt med, at hvis en menig soldat får en ulovlig ordre fra en befalingsmand eller officer – og han véd, at ordren strider imod krigens love, er det hans pligt at nægte at udføre ordren.

Flere Falck-medarbejdere har sikkert vidst, at det de var ude i, var både moralsk og juridisk forkert.

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Den reelle dagsorden

Jeg gik på efterløn, da jeg var 60 år, hvilket jeg syntes var passende for mig i situationen. Dengang var folkepensionsalderen 65 år. Jeg gik i lære som typograf, da jeg var 15 år, og 45 år senere gik jeg så på efterløn. Hvis jeg ikke havde haft dette valg, var jeg helt sikkert død i dag.

Forklaring
Den 5. april 2002 gik jeg ned med stress. Dengang var stress ikke anerkendt som en arbejdsskade, selv om min læge stærkt anbefalede mig, at anmelde den i dette regi. Min anmeldelse blev da også afvist – hele to gange – så var det løb kørt.

Når jeg skriver, at “jeg gik ned med stress”, så var det helt ned. Det var 112 og af sted til hospitalet i Horsens. Det tager måneder at kommer over sådan en omgang, og jeg vil ikke ønske for nogen – dvs. der er nok et par stykker som …., nå, det vil jeg lade ligge til en anden god gang.

Efter tre måneder var jeg tilbage på mit arbejde, men jeg var slet ikke rask, for det tager en rum tid, at komme sig efter sådan en omgang. Der gik så 13 måneder, hvor mit helbred bare blev værre og værre. Igen sygemeldte min læge mig omgående. Herefter blev det bare til lidt hjemmearbejde i ny og næ, indtil jeg blev kaldt til møde i virksomheden – for nu havde man ikke brug for mig længere. Jeg var jo syg!

Efterlønnen blev min redning, så jeg gik på efterløn som 60-årig. Jeg var så syg, at jeg ikke engang turde gå ud af havegangen for at hente post. Jeg kunne intet på det tidspunkt – og det efter et langt liv, som en rimelig god trykker i det grafiske, hvor jeg de sidste ti år havde en stilling som kvalitets- og miljøchef i en større grafisk koncern. Den var ikke lige til at sluge, når resultatet herefter er en kassation fra en virksomhed, jeg har arbejdet i, – i over 25 år!

Heldigvis havde jeg en meget forstående hustru – og ikke mindst, et par gode naboer. Finn, min nabo, tog mig med ud på nogle træningsture på cyklen (jeg havde aldrig klaret det alene), og hans kone, Mette, gav mig et par healinger, der satte et ekstra skub på min vej ud af den situation, jeg var havnet i.

På vej
Da vi var kommet til Bornholm, begyndte jeg lige så stille at ordne vor nye bolig fra inderst til yderst, og et par år senere byggede jeg et atelier, som vi også anvender som gæstehytte for familie og venner. Da jeg så var klar til folkepensionen, havde jeg næsten lagt min sygdom bag mig – en sygdom, som var ved at koste mig livet, idet jeg havde tanker i den retning, da det var værst. Jeg kan i dag takke min familie og mine tidligere naboer for deres hjælp, hvor min tidligere arbejdsplads kun havde et los i røven til overs for mig, da jeg blev alvorlig syg.

Pensionsalderen
I dag har vi en lov om, at man kan komme på en førtidspension – hvis helbredet altså skranter så meget, at dette kan komme på tale. Men den lov giver jeg intet for, for den er så stram, at det er lige før Grauballemanden skal i arbejdsprøvning, for, at få lov til, at blive liggende på Moesgaard Museum. Den lov er intet værd!

I dag taler man så om, at hæve pensionsalderen helt op til 75 år – i løbet af nogle år, hvilket vil sige, at når en murerlærling starter som 15-årig, så kan han/hun først gå på pension efter 60 år på diverse byggepladser. Hvis dette bliver gennemført, så vil man helt sikkert spare folkepensionen for alle de mange fysisk krævende fag, idet disse personer simpelt hen vil dø inden pensionsalderen indtræffer. De vil være slidt op!

Det er der selvfølgelig en del partier, til venstre for midten, som har bidt mærke i denne uligehed på arbejdsmarkedet, og foreslår derfor en folkepension, der tager udgangspunkt i de fysisk krævende fag. Herefter er der så kommet andre fag på banen, hvor også det psykiske er kommet op på bordet – men dette fanger desværre ikke politikernes opmærksomhed!?!

Mit eget fag, det grafiske på trykkersiden, kan vel næppe komme i betragtning, som fysisk krævende på linje med f.eks. murerne. Men de sidste ti år af mit arbejdsliv, havde jeg den “fornøjelse” at dække 4 virksomheder i koncernen, indenfor kvalitet- og miljøledelse. Disse virksomheder var godt fordelt med tre i det jyske, og den sidste i hovedstaden, hvor jeg, som skrevet, til sidst gik ned med stress – altså en psykisk lidelse. Så derfor, skal den psykiske nedslidning også med i “pakken”, når der forhandles om at gå på pension.

Den reelle dagsorden
Sidste år skrev jeg et indlæg her på bloggen om, at politikernes reelle dagsorden, for en forhøjelse af pensionsalderen er, at man vil afskaffe folkepensionen – og intet andet. Efterhånden er der ikke penge til de mange folkepensionister i statens budget – derfor. Men politikerne kalder det noget helt andet.

Man undskylder sig med, at landet har brug for alle de hænder, de kan få fat i! En dårligere undskyldning skal man sgu lede længe efter – og i samme åndredrag forhandler de samme politikere – skattelettelser for de rigeste i landet – samt, bibeholder de folkevalgte deres egen pensionsalder på de 60 år –

– og det finder vi os i?

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Forbyd veganere

Det måtte jo komme med de der veganere. For i et samfund, som vort, hvor vi køber alt til husholdningen i butikker, klumper os sammen i byerne og derved fjerner vi os mere og mere fra landbruget, kvæg og svineopdræt, og endnu mere fra slagterrierne. Vi glemmer helt, hvordan virkligheden ser ud!

Fra mennesket blev dannet i naturen, har vi været rovdyr, hvor vi, som mange andre rovdyr i naturen, også indtog planteføde, Men aldrig kun den ene del. Hvis de gamle søfolk kun spiste kød, på deres lange sejlture på verdenshavene, fik de skørbug, og hvis man kun levede af planteføde alene, ville man bl.a. få mangel på vitaminet B12, som er yders vigtigt for bl.a. hjernen. Altså, vi er et individ, der er afhængig af begge dele.

Naturens rovdyr
På TV oplever vi naturprogrammer, hvor vi ser fantastiske optagelser af rovdyrets jagt på byttedyrene. Og helt ærligt, det er meget voldsomme drab, vi er vidne til på skærmen, men det er sådan naturen er skruet sammen – eller også det, der kaldes virkligheden – og mennesket er en del af virkligheden.

Det er ikke mange arter i naturen, som mennesket ikke spiser. Dog spiser vi ikke hunde, som de gør i Østen, men langt de fleste dyr vi spiser i den vestlige verden, bliver aflivet på en human måde – og bestemt ikke som i naturen, for her har mennesket flyttet sig i forhold til rovdyrene.

Nogle religioner afliver deres dyr uden bedøvelse. Dette er forbudt i Danmark, samt i mange andre lande vi sammenligner os med. Et dyr skal være bedøvet inden aflivningen. Jeg har på TV set, hvordan køer bliver aflivet – uden bedøvelse. Lad mig sige det sådan, jeg er meget glad for, at det er forbudt i Danmark.

En veganer
Forskellen fra en vegetar til en veganer er, at en veganer slet ikke indtager noget som helst, som kommer fra dyr, hvor en vegetar kun fravælger kød. For et par dage siden så jeg på TV en veganer foreslå, at vi skulle forbyde mælk i skolen!?! På reklame-TV ser vi også, at vi skal give koen en fridag – og drikke “havre- eller mandelmælk” – for det smager af noget!

Nu tror jeg ikke, at en ko vil være særlig interesseret i, at få en såkaldt fridag fra malkningen, for så er jeg ret sikker på, at den vil gøre vrøvl.

Når en veganer fravælger alt fra dyr, fravælger de så også alle klædningsgenstande med uld? Her tillader jeg mig at tvivle.

Slagtninger
Så kommer det store spørgsmål, om jeg har set/deltaget i slagtninger? Det kan jeg kun svare klart Ja til. Jeg er fra en tid, hvor det var tilladt med slagtninger på landet – ude på de små gårde. Jeg har gået på jagt i Australien, og selvfølgelig fisket en del på Færøerne – og ikke nok med det, jeg har også været aktiv i den færøske grindefangst, så jeg ved, hvad jeg skriver om.

Grindefangst på Færøerne ser voldsomt ud, men det foregår på en yderst professionelt og en hurtigt måde – og bestemt ikke på samme måde som i naturen med en spækhugger, der æder sit offer levende.

CO2 (Kuldioxid)
Mit forslag til debatten med veganerne er, at vi skal forbyde veganere, da de helt har tabt sutten i det spørgsmål.

Med hensyn til, at vi skal spise mindre kød pga. CO2 udslippet, kan jeg ikke tage dette seriøst, når man ikke afskaffer de mange hellige køer rundt om i Indien – køer, der medvirker til det store CO2 udslip, uden at gøre den mindste gavn.

Så er der den store udrydelse af verdens skove. Skovene “lever” af CO2 og frigiver ilt. Det siger sig selv, at det regnstykke går helt galt for jordens overlevelse, når dette galskab får lov til at fortsætte – uhindret!

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

Der skal jo sælges aviser

Dagen derpå, efter de danske drenge vandt verdensmesterskabet i håndbold (og tillykke med skabet), kan man læse i dagspressen, at det var uværdigt, at de danske tilskuere peb og buede efter en bestemt norsk spiller.

Lad mig lige slå fast, at jeg bestemt ikke bryder mig om den slags, dog er det slet ikke noget ukendt fænomen i f.eks. fodbold, hvor spillerne er så hårdhudede, at de ikke lader sig mærke med den slags – nærmest tværtimod!

Men – i dag, er de danske medier nærmest overfyldt med “denne pinlige optræden” i Herning, og pressen har endda spurgt forskellige “kendisser”, hvad de mener om den slags optræden. Og hvad skal de så svare til det spørgsmål, som er mere end ledende?

Næh – det det drejer sig om er, at der skal sælges aviser – og intet andet! Så og ud fra tesen, at jo mere man rører i en lokumsspand, jo mere lugter den, får den alt det, den kan trække i den danske presse.

Journalister er sgu ikke hvad de har været!

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Vi frivillige vs ældrebyrden

I går kunne vi på TV erfare, at rigtig mange ældre er frivillige i bl.a. genbrugsbutikker. Jeg lagde også mærke til, at en 87 årig kvinde fortalte, at hun godt kunne mærke i benene, når hun havde stået op i fire timer og betjent kunder. Fandeme godt klare af damen, vil jeg bare sige.

I Boxen i Herning, kan vi for tiden se resultatet af de mange frivilliges (i alle aldre) indsats udenfor de hvide streger på banen – for uden dem, var det ikke det VM i håndbold, vi i denne tid oplever.

I de 15 år jeg har boet på Bornholm, har jeg været frivillige i cykelsporten, hvor jeg har været løbsleder, flagpost og trafikofficial. For 3 år siden meldte jeg mig som frivillig kustode på Bornholms Tekniske samling, hvor jeg bl.a. deler vagterne sammen med en 78 årig dame. I mellemtiden er jeg også blevet en del af bestyrelsen i foreningen. Joh, vi er rigtig mange frivillige ældre i aktivitet i Danmark. Jeg vil faktisk gå så langt at påstå, at uden de mange frivillige, i alle aldre, vil Danmark gå i stå!

I dag – dagen efter det omtalte i TV
Joh, det går stærkt i Danmark – for her til morgen kunne vi så se, på samme TV, at de mange ældre giver alvorlige panderynker for det etablerede samfund. Vi ældre bliver endnu ældre, og vort helbred er en alvorlig økonomisk belastning for det hårdt ramte Danmark. Sådan er det jo!

En svinsk udlægning
Nu er vi igen tilbage til problemet “ældrebyrden”. Jeg har intet til overs for udtalelser som ældrebyrden – overfor en generation, der har bidraget med arbejde, skat, frivilligt arbejde og andre danske kulturelle værdier til vort samfund – gennem et helt liv, og så ende med at blive kaldt for ældrebyrden, der kun er til belastning for samfundet.

Det hænger bare ikke sammen Danmark, det er en svinsk udlægning af en hel generation!

Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer